Kom i form i en fart med HIIT træning

Kom i form i en fart med HIIT træning
Kost & Sundhed

Vil du gerne træne effektivt, men kniber det med tid i hverdagen? Så er svaret HIIT. Træningsformen er hård, men udbyttet stort. Og så kan du ovenikøbet lynhurtigt have det overstået.

Hvad er HIIT træning?

HIIT er en forkortelse for højintensitets intervaltræning. Det betyder, at det er en træningsform, der indebærer, at du under træningen giver dig selv 100% fra start til slut. Træningen bygger på hurtige, intense øvelser og indlagte korte pauser undervejs. Dybestset er det altså cardiotræning, der får din puls i top, og som samtidig styrker dine muskler.

Træningsformen bruges både af folk, der ønsker at komme i bedre form, og af folk der ønsker at styrke deres muskler. Træningen er nemlig alsidig og skifter ofte mellem øvelser, hvor pulsen kommer helt op at ringe, som f.eks. høje knæløft, til mere stillestående øvelser med fokus på styke og udholdenhed, som eksempelvis squat. Som regel kan et træningspas klares på 10 minutter, og alt over det er bare et plus.

Hvorfor er det så effektiv?

Det er bevist, at træning med høj intensitet som HIIT, er en af de hurtigste og mest effektive måder at holde din krop sund på. De korte intervaller med høj intensitet sparker gang i din puls, og muliggør at du kan træne mere effektivt og eksplosivt, end du kan ved en længere træning med lav intensitet.

Når din træning sparker din puls i gang og får dit hjerte til at hamre ekstra hårdt, kræver dine muskler også mere energi. Mere energi giver højere forbrænding - og det gælder både under og efter din træning. Afhængig af hvor hårdt dine muskler arbejder under træningen, kan din efterforbrænding af kalorier være aktiveret i helt op til 48 timer efter din HIIT træning.

Ønsker du dog ikke et kalorieunderskud, men i stedet at opbygge en stærkere og større muskelmasse, kan dette sagtens opnås ved at supplere med proteinrige produkter. Hertil anbefaler vi, at du besøger GymNordic, der har et stort udvalg af kosttilskud til træningen.

Men faktisk er det ikke kun din forbrænding og dine muskler, der har gavn af HIIT træningen. Dit kontital kan også højnes. HIIT er nemlig en fantastisk måde at forbedre din kondition og ildoptagelse på, da træningsformen bygger på de klassiske grundprincipper, der fokuserer på udholdenhed.

Alle kan være med til HIIT

Generelt siger man, at HIIT kan trænes af både nybegyndere og professionelle sportsfolk, da grundprincippet består i at tage så mange gentagelser, du kan, inden for korte tidsintervaller. Det er derfor muligt at tage det i netop det tempo, som din krop og form kan holde til, samtidig med at du presser dig selv. I HIIT handler det altså ikke om, hvor hurtigt du løber eller udfører øvelserne. Det vigtigtste er i stedet, hvor meget du presser dig selv i de forskellige intervaller, og i det hele taget at du kommer afsted og i gang, så du kan nyde godt af alle de sundhedsfremmende effekter, træningen har. Så er du ude af form, men ønsker du at få gang i træningen igen, er HIIT et godt sted at starte. Samtidig er der rig mulighed for et effektivt udbytte, selv hvis du er i dit livs bedste form.

Hvor og hvordan kan man træne HIIT

Som nævnt, er HIIT en form for cardio, hvor du skifter frem og tilbage mellem korte intervaller med højintensiv træning, efterfulgt af kortere hvileperioder. Et eksempel på en typisk HIIT træningsstruktur kan starte med 45 sekunders jump squats, der belønnes med 15 sekunders hvile. Efter den korte hvile kommer 45 sekunders mountain climbers, der endnu en gang belønnes af yderligere 15 sekunders hvile - og sådan fortsætter programmet og træningens struktur, indtil du har fået nok.

Fordi mange af øvelserne ikke nødvendigvis kræver noget fancy udstyr, kan HIIT træning foregå stort set alle steder. Den nemmeste måde at komme i gang er derfor bare at trække i træningstøjet og så ellers bare begynde. Om det er på stuegulvet på en måtte, på en træningscykel, et løbebånd eller i fitness-centeret er underordnet, så længe du yder dit maksimale under træningen. Vælger du at gøre det derhjemme, kan det dog være en god idé eventuelt at anskaffe sig en måtte, som man kan træne på. Til at finde den foreslår vi Apuls, der har alt i træningsudstyr.

Har du alligevel brug for en smule mere struktur og forpligtigelse, før at du rent faktisk kommer i gang og afsted, udbyder en del fitnesscentre efterhånden HIIT som holdtræning. Undersøg gerne de forskellige muligheder blandt fitnesscentrene på forhånd og dan dig eventuelt et indtryk af instruktørerne, for at se, om deres træningsform passer dig.

HIIT som løbetræning

Gennem de sidste par år har HIIT vundet indpas ikke bare i fitnesscentre, men også når vi taler om løbetræning. Det skyldes formentlig den række fordele og det hurtige udbytte, som træningsformen har. Træningen er eksplosiv og sætter gang i pulsen, og fungerer derfor som en fremragende intervaltræning, der styrker dit kredsløb og kondition effektivt. Med hyppig HIIT træning kan du derfor blive i stand til at løbe med højere intensitet i din træning.

Fordi denne træningsform er så eksplosiv, kan det være en god idé på forhånd at sikre sig, at man har et par gode løbesko. Orientér dig gerne i markedet og undersøg, om det par du har - eller skal til at købe - har den rette støtte, inden træningen begynder.

Mere Kost & Sundhed