DanskeAnmeldelser
    Lån penge: hvilke lånetyper er tilgængelige i Danmark og hvordan vælger man det rigtige?
    19-03-2021

    Lån penge: hvilke lånetyper er tilgængelige i Danmark og hvordan vælger man det rigtige?

    At låne penge er efterhånden blevet en integreret del af hverdagen for de fleste mennesker, ofte som hjælp til at dele store omkostninger op i mindre portioner, således at de bliver mere overkommelige. Der findes mange forskellige låneudbydere, som ofte tilbyder adskillige former for lån, der alle har forskellige rentesatser og betingelser. De færreste personer synes, at lån er ligetil og lette at forstå. For mange forbrugere og virksomhedsejere kan det være en skræmmende process, der ikke altid er til at overskue. Lån er komplekse af natur, grundet deres sammensætning, hvorledes renterne beregnes, samt de forskellige kriterier der afgør, om man er egnet til at låne penge. Da der ofte er større beløb involveret, så bliver det hele hurtigt alvorligt. Der er dog i dag mange værktøjer til at hjælpe med forståelsen og gennemsigtigheden af de forskellige typer af lån, hvor både rådgivere, tilbagebetalings beregnere og online materialer står klar til at hjælpe med de vigtigste spørgsmål: hvor meget kan jeg låne og hvad koster det?

    Hvorfor skal du låne penge?

    Helt til at starte med er det vigtigt at fastslå, hvad pengene skal bruges til og hvorfor du har behov for at låne dem. Der er mange ting du kan låne penge til: huskøb, ny bil, nyt udstyr til din virksomhed, forbrugslån til bryllupper eller ferie m.fl. Der er mange forskellige typer af lån, der tager dine omstændigheder og dine behov under overvejelse, hvilket betyder, at mange produkter kan skræddersyes til dine behov. Ofte betyder dette, at du er mere sikker på at du kan låne til den rigtige pris, samt at det dækker dit behov fyldestgørende.

    Dette kan yderligere hjælpe dig med at afklare, hvor mange penge du faktisk har behov for at låne. Husk, at jo mere du låner, des mere betaler du tilbage i form af renteomkostninger. Derfor er det en rigtig god idé også at gøre dig tanker om, hvor meget du har råd til at betale tilbage om måneden, så du har et udgangspunkt, når du begynder at undersøge de forskellige låneudbydere og produkter. Husk også, at der ved en lang række låneprodukter er yderligere omkostninger forbundet, såsom administrationsgebyr, gebyrer ved tidlig indfrielse, ekspeditionsgebyr m.fl. Det er derfor vigtigt, at man får det fulde overblik over lånebeløbet og lånetypen, så man kan regne ud hvor meget det i alt kommer til at koste og budgettere efterfølgende.

    Når du har dannet dig et billede af de samlede omkostninger, så kan du overveje om lånet er værd hvad du kommer til at betale for det, og om det hjælper dig til at realisere de mål, drømme og projekter, der er vigtige for dig. Især når det handler om tilbagebetaling og renter, så er det essentielt, at man forstår konsekvenserne og processen. Man skal sørge for altid at have råd til de månedlige betalinger, hvilket gør sig gældende gennem hele låneperioden. Derudover er det også vigtigt, at man har penge nok til sine andre udgifter, regninger og forbrug generelt. Lånet skal derfor passe ind i resten af virksomheds- eller privatøkonomien, alt efter hvilken sammenhæng man har tænkt sig at låne i.

    Forskellige lånetyper

    Der er to kategorier af lån i Danmark: Usikrede lån og sikrede lån.

    Usikrede lån: Ved denne type lån behøver låntageren ikke at stille sikkerhed for lånet, såsom en bolig, aktiver eller lignende. Her låner man ofte et fast beløb, som man tilbagebetaler i månedlige afdrag, i faste rater over en forudbestemt periode. Der findes en lang række forskellige typer af usikrede lån på markedet, herunder forbrugslån, kviklån, sms-lån, kassekredit, minilån og mikrolån. Usikrede lån er ofte på et beløb der svinger mellem 5.000 - 200.000 kr., løbende over perioder der varierer fra alt mellem 2 måneder til 10 år.

    Sikrede lån: Ved denne type lån kræves det, at man knytter et aktiv til lånet, som en form for sikkerhed. Dette er i tilfælde af, at man kommer man ud i en uforudset situation, hvor man ikke kan betale betale lånet tilbage eller overholde de månedlige afdrag. Sker det, så kan banken eller udbyderen af det sikrede ​​lån overtage det tilknyttede aktiv og sælge det, for dermed at få deres penge tilbage for lånet. Derfor kan man kun optage sikrede lån, hvis man har et eller flere aktiver at stille som sikring, såsom bolig eller værdipapirer.
    Sikrede lån har oftest forudbestemte kriterier for, hvad pengene kan bruges til, herunder boliglån, billån, gældsfinansiering m.fl.

    Generelt set, så er renteomkostningerne lavere på sikrede lån, end de normalt er på usikrede lån, da dette er et mindre risikabelt lån: långiverens muligheder for at få pengene tilbage er langt større ved et sikret lån, da de altid kan overtage og sælge aktiverne, der er stillet som sikkerhed.

    En type af sikret lån der falder lidt udenfor kategorien er kautionist lån for folk med tidligere uhensigtsmæssig administration af deres penge, således at de står anført som dårlige betalere. Traditionelt set har denne type forbruger meget begrænsede muligheder for at låne penge, da de udgør en høj risiko for långiveren. Derfor tilbyder nogle pengeinstitutter, at man kan have en kautionist tilknyttet sit lån. Det vil sige, at kautionisten stiller sig selv og sine aktiver som sikkerhed, i tilfælde af at låntageren ikke overholder de månedlige tilbagebetalinger.

    Hvis man frit kan vælge mellem de to lånetyper, så er det oftest en god ide at vælge et usikret lån, da man dermed ikke risikerer at miste sine aktier eller bolig, hvis noget går galt eller man står i en uforudset økonomisk situation. De fleste vælger kun et sikret lån, hvis det er deres eneste mulighed.

    Sammenlign forskellige lån og spar penge
    Hvad koster det at låne penge? Svaret er ikke helt enkelt, men det er helt essentielt når man overvejer at låne penge, at man sammenligner de forskellige tilbud på markedet. Dette er for at sikre, at man ikke ender med at betale overpris for at låne penge, og dermed ender i en ufordelagtig økonomisk situation.
    Typisk sammenligner man lån ved at kigge på de Årlige Omkostning i Procent (ÅOP), der giver et billede af de samlede omkostninger ved et lån.

    Derudover er det vigtigt at undersøge, om der er andre omkostninger forbundet med lånet. Nogle udbydere og pengeinstitutter opkræver gebyrer for at udskrive lånet, i forbindelse med administration, eller hvis man ønsker at betale lånet tilbage før tid. Det kan derfor blive en dyr fornøjelse, hvis man eksempelvis har et huslån, som man ønsker at indfri i forbindelse med salg af bolig. Boliglån og realkredit lån har ofte en lang løbeperiode og opsiger man disse før tid, er der omkostninger forbundet herved. Husk også at lægge mærke til, hvor lang opsigelsesfristen er. Mange banker og pengeinstitutter har en opsigelsesfrist på mindst 2 måneder, hvilket vil sige at man altså skal betale 2 måneders afdrag fra opsigelsesdatoen, samt opsigelsesgebyret.

    I forbindelse med sammenligning af lån, er det også vigtigt, at man evaluerer sine egne omstændigheder. Det er nemlig ikke altid et tag-selv-bord, hvor man frit kan vælge mellem alle tilbud på markedet: banker og låneudbydere har kriterier, som man skal opfylde, for at få adgang til deres produkter. Disse kriterier er oftest ting såsom minimum indkomst, alder, kredit historik mm. Det er usandsynligt, at man bliver godkendt til et lån, hvis man ikke opfylder en långivers forudbestemte kriterier.

    Dokumentation
    Låneudbydere og banker kræver ofte en lang række forskellige dokumentation, før de kan vurdere, om du lever op til deres låne kriterier, og om de derfor forsvarligt kan og vil låne til dig. Dokumentation og udfyldning af formularer er oftest den process folk ser mindst frem til, i forbindelse med ansøgning af lån, da det oftest er en omfattende opgave.

    Her er en tjekliste til lånedokumentation, der indeholder de vigtigste dokumenter og oplysninger du skal indlevere, når du ansøger om et lån:

    Man skal altid oplyse sine bankoplysninger, så pengeinstituttet kan arrangere udbetaling af lånet, månedlige tilbagebetalinger og for eventuelle identitetstjek. Herunder skal man også altid oplyse sin nuværende adresse, samt personlige oplysninger som f.eks. fødselsdato og CPR nummer, så man derfor skal fremvise gyldigt pas, sygesikringskort eller andre identifikationspapirer. Derudover bliver man næsten altid bedt om uddybende beskæftigelses oplysninger, hvor mulige understøttende dokumenter kan være lønsedler, ansættelseskontrakter, skatteoplysninger m.fl.

    Udover fysiske dokumenter der skal være i orden, kan der yderligere være kriterier omkring aspekter såsom kredit historie, hvilket man ofte kan tjekke selv via tjenester som Experian. Står man opført på registre såsom Ribers og RKI som dårlig betaler, så bliver man ofte afvist selvom man har alle sine dokumenter i orden og har en god indkomst.

    Låneprocessen
    Man kan ofte ansøge om et lån på flere forskellige måder: online, via telefon, ved at udfylde fysiske dokumenter som man sender via postvæsenet, eller ved personligt fremmøde hos din lokale bank. Ikke alle långivere tilbyder alle de forskellige muligheder, så sørg for at undersøge dette først.

    Der er utallige forskellige udbydere af lån online: nogle er velkendte, mens der er andre man måske aldrig har hørt om før. Når man udfylder en låneansøgning online, så er det derfor vigtig at man kontrollerer, at man indtaster sine oplysninger via en sikker hjemmeside. Dette betyder, at modtageren behandler alle private og følsomme oplysninger på en sikker måde og at alting krypteres. Ligegyldigt hvilken ansøgningsmetode man vælger, når man vil ansøge om et lån, så følger processen samme struktur:

    Man udfylder et ansøgningsskema med oplysninger omkring lånet, såsom beløbets størrelse og løbeperiode, personlige oplysninger, samt ansættelsesoplysninger. Dette giver også långiveren tilladelse til at undersøge de forskellige kredit agenturer, for at sikre sig at man eksempelvis ikke står opført hos RKI mm.

    Långiveren udfører derefter en række identitetstjek og finansielle tjeks, for at sikre sig, at det er forsvarligt at låne pengene ud, samt at der ikke er tale om identitetssvindel eller andet. De udvikler normalt en risikoprofil, der hjælper dem med at træffe den endelige beslutning, hvilket inkluderer den endelige pris og rente på lånet. Husk, at jo mere risikabelt det er at låne ud til en person, des højere vil renten og omkostningerne normalt være ved lånet. Derfor er det ikke i alle tilfælde, at man bliver tilbudt den bedste rente man kan finde på markedet, da det i høj grad afhænger af ens egne omstændigheder.

    Er man godkendt til lånet, så bliver man sendt et tilbud som man enter godkender og underskriver, hvilket gør aftalen bindende, eller man afviser aftalen og får derved ikke lånet udbetalt. Det er forskelligt hvor lang tid hele processen tager. Ved realkreditlån kan processen tage flere uger, mens nogle online kviklån kan gennemgå dokumenterne og eventuelt udbetale pengene indenfor få dage.

    Vigtigt inden man beslutter sig for at ansøge om lån hos en långiver

    Overvejer du at udfylde en låneansøgning online og har du fundet et produkt, der lader til at opfylde dine kriterier? Lige meget om du har identificeret ét eller flere forskellige lån, der ser gode ud, så anbefales det altid, at læse anmeldelser igennem fra andre kunder, der tidligere har optaget lån gennem de respektive udbyderne. Som tidligere nævnt er lån komplekse af natur og desværre findes der en række udbydere, der med vilje tilføjer en smule kompleksitet, så det bliver sværere at gennemskue præcis hvor meget man betaler for deres lån. Derudover er det ikke altid til at finde ud af, hvor meget vægt den enkelte långiver lægger på forskellige kriterier under ansøgningsprocessen, hvilket yderligere kan blive fremhævet af andre tidligere kunder eller ansøgere.
    Disse aspekter, samt mange flere, kan man læse mere omkring på danskeanmeldelser.dk, hvor man kan finde en lang række anmeldelser om at få et lån, billån, realkreditlån m.fl. så man kan føle sig mere sikker på, at man får den bedste pris og service på markedet. Langt de fleste mennesker kommer en dag til at stå i en situation, hvor de skal låne penge, og derfor bør man bruge en smule tid på, at undersøge markedet. Hvad end man er på udkig efter et billigt lån hos hvilken som helst udbyder, eller man allerede har fastsat sig på et produkt fra Lån og Spar bank, så kan man med fordel læse hvad andre kunder har oplevet og lære af deres erfaringer i processen.


    Relateret