DanskeAnmeldelser
    Overblik over telekommunikationsmarkedet i Danmark
    30-12-2020

    Overblik over telekommunikationsmarkedet i Danmark

    Det danske telekommunikationsmarkedet er meget åbent, i forhold til mange andre lande i Europa og resten af verdenen. Der er dog stadig monopol på hvem der har internetmasterne rundt omkring i landet, men derefter har alle andre mulighed for at starte egne selskaber op og derefter bruge elektroniske kommunikationstjenester fra disse. De fire hovedaktører i Danmark er:

    • TDC

    • 3 Mobil

    • Telia

    • Telenor Mobil

    Hvilke selskaber er de største?

    I Danmark er der ca. 8,4 millioner mobilabonnementer. Størstedelen af disse ligger hos TDC med 3,2 millioner abonnementer, Telenor med ca. 1,6 millioner abonnementer og så har 3 Mobil og Telenor ca. 1,3 millioner abonnementer hver.

    Hvis vi ser på de mindre selskaber også kaldet lavprisselskaberne, har vi CBB Mobil med ca. 625.000 abonnementer og Telmore med ca. 600.000.

    Hvilke typer kontrakter kan man få?

    Man kan som udgangspunkt vælge faste abonnementer til en fast pris om måneden, eller vælge en pakke der løbende bliver betalt efter forbrug. Det er meget forskelligt hvilke services og tillægsprodukter man får i de enkelte pakker, men som udgangspunkt består de alle af taletid, fri SMS/MMS og data. Dette gælder for både mobilabonnement og bredbånd.

    Der hvor forskellen virkelig er bemærkelsesværdig er indenfor de ekstra tillæg, som hver enkelt udbyder tilbyder sine kunder, for at differentiere sig fra sine konkurrenter. Det kan være streaming tjenester, musiktjenester eller andre services som ikke direkte er forbundet til selve abonnementet, som for eksempel adgang til lyd- og e-bøger som YouSee og Telmore gør.

    Andre udbydere vælger at fokusere på mængderabat, hvor man kan spare flere penge på familierabatter, hvis man melder sig flere ind på en gang. Her har Telenors familiepakke været meget populær, hvor man har givet mere rabat, jo flere man opretter abonnementer sammen.

    De fleste selskaber i Danmark tilbyder også køb af ny mobil som en del af selve abonnementet. Her har kunden mulighed for at opnå en god besparelse i forhold til mobilens kontakte pris. Selskaberne stiller dog en betingelse om, at man skal være kunde hos dem i minimum seks måneder, før at man kan gøre brug af dette tilbud.

    Ønsker man at oprette et erhvervsabonnement, kan det også være en god ide, da priserne er uden moms og oftest kan der opnås større rabat hvis hele virksomheden tilmelder sig hos det samme selskab. De fleste selskaber har også særlige kundeserviceafdelinger dedikeret til deres erhvervskunder, så man ikke skal stå i lange køer for at komme igennem, hverken til mobiltelefoni- eller internetsafdelingen.

    Hvilke nye udviklingerne sker der på markedet?

    I 2020 har man ikke kun i Danmark, men også på verdensplan forberedt sig på det nye 5G-netværk. Især i Danmark har der været meget tale om indflydelsen af 5G på telekommunikationsmarkedet og især de mobile tjenester. Som udgangspunkt er man gearet til at kunne udsende det nye netværk allerede i dag hos de største danske selskaber, som for eksempel TDC. Dette stiller naturligvis stor pres på konkurrenterne, som også er på vej i samme retning.

    Primært sker dette fordi, at alle nye mobil- og bredbåndsprodukter vil være “5G-ready”, hvilket også stiller stor krav om, at der skal være 5G-signal tilrådighed, før at disse produkter kan udleve deres fulde netværks- og hastighedspotentiale.

    Hvis vi også ser på den prismæssige udvikling, kan vi konstatere at selvom vi går en 5G-periode i møde, bliver abonnementerne hos selskaberne generelt stadige billigere og billigere, da de er mere behovs end mængde fokuseret, hvilket betyder at kunden næsten kan skræddersy abonnementet efter sit eget ønske og fravælge eventuelt ekstra tilbehør.

    Hvad skal man kigge efter når man vælger telekommunikationsudbyder?

    Det kan være svært at vælge ny udbyder af for eksempel bredbånd eller mobilabonnement, da udvalget efter hånden er kæmpe stort. Men på internettet har adskillige hjemmesider specialiseret sig indenfor sammenligning af forskellige udbydere. Samlino er blandt Danmarks førende sammenlignings hjemmesider indenfor telekommunikation, hvor kunderne kan justere deres søgekriterier efter de behov de har, fra pris til selve indhold.

    Hvad angår fibernetværk, kan det være en god ide at snakke med ens beboerforening i første omgang, da man kan opnå store rabatter hvis bebeorforeningen i forvejen har en aftale med et bestemt selskab. I store dele af København har mange beboer- og antenneforeninger aftaler med TDC og YouSee omkring levering af bredbånds- og TV-signal, samtidig med at man opnår hurtige hastigheder, da signalet bliver leveret gennem finbernetværk som kommer gennem underjordiske fiberkabler.

    Hvis man selv vil lede på egen hånd, er der selvfølgelig også nogle kriterier man skal kigge efter, inden man træffer det afgørende valg. Hvis man vil vurdere ud fra andre kunders oplevelser med bestemte udbydere, kan man starte på danskeanmeldelser.dk, hvor mange udbydere er registreret med forskellige anmeldelser. Her kan man til at starte med holde øje med den overordnede anmeldelse, og derefter mere detaljeret omkring hvilke parametre selskaberne har scoret høje point på og hvilke de har scoret mindre på.

    Når man endelig har fundet en udbyder til for eksempel bredbånd, kan det oftest også betale sig at tegne andre elektroniske kommunikationstjenester samtidig hos dem, da der kan være en samlerabat at hente. YouSee er kendt for deres samlepakke, hvor de tilbyder store rabatter på mobilabonnementer, hvis man også vælger at flytte sit nuværende mobilabonnement over til dem. Har man også en fastnettelefon, kan man også forhøre sig omkring, hvis den også kan flyttes med over til en favorabel pris.

    Som en konklusion på ens jagt efter ny kommunikationsudbyder, kan det være en god ide også at kigge efter tillægsrabatter som ikke direkte noget med selve abonnementet at gøre, men som alligevel kan have gavn for en selv. Hvis man for eksempel elsker at læse bøger og i forvejen køber disse separat til normale priser, kan man overveje et mobilselskab hos YouSee og Telmore, der tilbyder e-bøger som en fast del af deres mobilabonnementer. Man kan også lede efter mobilabonnementer der giver bonuspoint til bestemte virksomheder, som man kan købe forskellige produkter fra.

    De billigste udbydere på markedet

    Som førnævnt har tendensen gennem de sidste 5-10 år været en nedsætning i gennemsnitsprisen for både mobil- og bredbåndsabonnementer. Dette skyldes at de fleste udbydere er gået over til en mere behovsfokuseret strategi, hvor kunderne nærmest selv kan vælge hvad de ønsker i deres abonnement samt hvad de ikke ønsker. Dette har selvfølgelig givet de helt store udbydere udfordringer, da de nærmest lever af at levere både hvad kunden har brug for og ikke har brug for.

    De små udbydere har grebet netop denne udfordring med både arme og ben, hvilket har givet dem en mulighed for at lukrere på netop denne kundegruppe, der kun ønsker bestemt indhold i deres abonnement. De nuværende tre billigste mobiludbydere er:

    • CBB Mobil

    • Fullrate

    • Oister

    Her har de fleste af lavprisselskaberne givet deres kunder muligheden for, at putte det indhold der passer til netop deres behov, hvad angår timer af tale og mængde af data, uden at de skal “tvinges” til en fast pakke.

    Hvad angår bredbånd, skal man oplyse adresse først, da den kan have afgørende indflydelse på totalprisen for bredbåndsinternet.

    Skift af nuværende udbyder

    Ønsker man at skifte fra sin nuværende udbyder, hvad end det er mobil eller bredbånd, er der to afgørende faktorer man skal undersøge først:

    • Kontrakt: Har man tegnet et abonnement gennem en fast månedlig kontrakt, skal man se på hvilken kriterier der finder sted vedrørende den nuværende bindingsperiode. De fleste udbyder påkræver at man binder sig i minimum seks måneder, mens andre kan være helt oppe til to år.

    • Uden kontrakt: Har man tegnet et abonnement uden kontrakt, er der oftest ingen bindingsperiode og man kan frit skifte over til en anden udbyder med det samme.

    Om man har en bindingsperiode eller ej, er der naturligvis nogle foranstaltninger der skal ordnes, inden at skiftet til en anden udbyder kan gå igennem, netop primært selve flytteperioden. I gamle dage kunne det tage flere måneder, at skifte fra et selskab til et andet og man måtte endda nøjes med et midlertidigt nummer, indtil skiftet gik igennem. I dag er det en process der kan ordnes allerede fra den første dag på næstkommende måned uden længere ventetid, hvor skiftet vil finde sted præcist når klokken står 24.00 og det gamle simkort bliver bare skiftet ud med det nye.

    En god ide inden man træffer det endelige valg om at flytte fra ens nuværende mobiludbyder er, at ringe til dem først og meddele at man har fået et bedre tilbud et andet sted. Derefter kan man forhøre sig omkring, om de kan matche eller give et bedre tilbud, inden man skriver under på en ny kontrakt med et nyt selskab. Da selskaber ønsker at holde på deres nuværende kunder, er chancen derfor for i det mindste et prismatch meget stort, især hvis kundem har været medlem i lang tid.

    Hvis man fortsat betaler af på en mobiltelefon hos ens nuværende mobiludbyder, kan man fortsat betale af på denne, samtidig med at man skifter over til et andet mobilselskab, med forudsætning af, at bindingsperioden på selve abonnementet er slut.

    Relateret