Online Dating i Danmark

Online Dating i Danmark
Dating

Digitalt er det nye normale. Folk finder gamle venner online, som de ikke har set siden skoletiden, nye professionelle kontakter, der arbejder i samme industri eller som de måske ønsker at handle med, vi logger på Zoom møder med kollegerne, bestiller mad og dagligvarer via apps og hjemmesider, betaler regninger online, har Whatsapp grupper for familien og de tætte venner osv. Så selvfølgelig er dating også blevet digitaliseret, i takt med, at alt andet i vores liv i langt højere grad foregår online. Online dating er nu blevet så populært og udbredt i Danmark, at der findes en lang række forskellige apps og hjemmesider, til alle nicher af dating miljøet. Lige meget hvilke krav og ønsker man har til en fremtidig partner - eller hvis man blot leder efter uforpligtende sexdating - så kan man finde en digital service, der kan hjælpe med at facilitere kontakt til personer med samme interesser og aspirationer.

Hvorfor bruger folk datingsider?

Før udbredelsen af internettet, var det rimeligt begrænset hvor og hvordan man kunne møde potentielle partnere og kærester. Man kunne enten tage ud i byen og håbe på at møde en person af interesse, ellers kunne man spørge venner og bekendte, om de kendte nogen singler, der kunne være et muligt match. Ellers måtte man afhænge af de sociale kredse man var en del af: skole, universitet, arbejde eller vennegruppe. Listen over potentielle muligheder var relativt kort, og man var mere eller mindre nødsaget til, at finde en person i nærområdet. Efter verden er blevet digital, er gruppen af potentielle partnere man kan komme i kontakt med blevet kraftigt udvidet. Den er faktisk endeløs. Så længe begge parter har adgang til internettet, er der nu mulighed for at mødes online, på tværs af landegrænser, sprog og kulturer.

Ikke nok med, at man nu kan møde flere personer end nogensinde før online, så er det nemmere end nogensinde før. Digitaliseringen af dating passer ind med resten af samfundsudviklingen, hvor større dele af vores liv nu leves online. Det er enklere, lettere og mindre tidskrævende. Med apps som Tinder kan man bogstaveligt talt bare swipe, indtil man lander på en person man finder interessant og som er i nærområdet, hvilket sparer en masse tid. Man ved allerede, at man er tiltrukket af personen fysisk, har læst en kort beskrivelse omkring dem, og vigtigere endnu, man ved at de også er interesserede i at mødes. Vigtige aspekter bliver identificeret indenfor få minutter, hvilket absolut ikke gør sig gældende, hvis man mødes ansigt til ansigt. Med online dating starter man med vigtige ting, før man går videre med small talk. Derudover kan man initiere kontakt hvor som helst: på vej hjem fra arbejdet, til familiemiddagen, om aftenen på sofaen etc. Hvor man før i tiden var nødt til at gøre sig klar, klæde sig fint på, tage ud og bruge en enorm mængde tid på at finde nogen at initiere en samtale med, så kan man nu, bogstaveligt talt, logge på en service indenfor et par sekunder og begynde at swipe eller chatte. For mennesker der leder efter kærlighed, samvær med andre eller et partnerskab, er det enormt appellerende, at man efter blot et kort øjeblik, kan komme ét skridt tættere på denne realitet gennem online dating apps, services og hjemmesider.

Hvilke dating sider og apps er de mest populære i Danmark?

Online dating sider har deres oprindelse i USA, hvor den Amerikanske hjemmeside Match.com blev lanceret i 1995, som en af de første på markedet. På daværende tidspunkt var der ingen dedikerede sider eller dating services af denne slags på Dansk, men det blev der hurtigt ændret på. Match.com findes nu også i en Dansk version, og i dag er der hundredevis af apps og hjemmesider at vælge mellem, der eksklusivt henvender sig til det Danske marked og Danske forbrugere. Dette betyder samtidig, at der er et enormt udvalg af forskellige niche sider, der henvender sig til forskellige behov og ønsker. Man kan stort set finde alt: postordrebrude, hvilket er kvinder der nærmest sidder klar til at blive gift i brudekjole og slør, sider for ægtefæller der leder efter uforpligtende affærer, apps for katteejere der kun vil date andre katteejere, folk der er til bondage m.fl.

I Danmark er den mest populære datingtjeneste dog en mere traditionel side, der henvender sig bredt til alle: Dating.dk. Ifølge tjenesten selv, har de flest aktive profiler i landet og kan derfor erklære sig selv Danskernes foretrukne. Man kan oprette en gratis profil på siden til at starte med, hvorefter man kan starte med at se andre profiler igennem, for at se om man kan finde nogle af interesse. Lykkedes det, og ønsker man derefter at kontakte en eller flere personer, så skal man betale for et månedligt abonnement. Ellers har man ikke mulighed for, at skrive beskeder til andre. Siden giver mulighed for at være enormt specifik i sine kriterier hvis man ønsker, eller mere generel, hvis man ikke har så mange strenge krav til en potentiel partner, eller ikke ønsker at dele mange personlige ting selv. Der er mange sider og apps for folk der søger seriøse forhold gennem netdating udover de to ovennævnte, såsom eksempeltvis Single.dk og Be2.dk.

Hvilke sider og apps er bedst for folk der søger uforpligtende sex?

Ikke nok med, at man kan finde et seriøst parforhold online, så kan man også sagtens finde apps og services, der fokuserer på uforpligtende sex eller mere transaktionelle forhold. One night stands kan let og hurtigt arrangeres via apps som Tinder og Happn, der begge har forenklede profiler indeholdende billeder og let tekst, samt en funktion der sørger for, at matche folk ud fra geografisk lokation ved brug af GPS koordinater. Det er en brugbar funktion, så man ikke skal rejse langt, for at mødes, når nu det kun drejer sig om uforpligtende sex. Begge tjenester giver desuden mulighed for, at søge på seksuelle præferencer, så man eksempelvis kan sørge for, at man kun matcher med folk af samme køn m.fl. Det skal dog her nævnes at begge disse apps kan bruges af folk der søger mere seriøse forhold, men det er ikke hvad de primært benyttes til i praksis.

Scor.dk

er en hjemmeside, der tilgås fra computeren i stedet for en app, og denne side er også primært kendt som en platform for one night stands og andre seksuelle møder. Her kan man desuden udvide søgningen, så man f.eks. matcher med par, der søger en tredjepart til samleje og andet.

Bliver man mere specifik i sin søgning, kan man på sider som Sugardating.dk, blive en del af sugardating miljøet. I traditionel forstand, er sugardating et forhold, hvor en velhavende eller ældre person giver gaver i form af eksempelvis oplevelser, mærkevarer, rejser m.fl, til en yngre person. Den yngre person giver til gengæld den anden person partnerskab, venskab, intimitet eller andet. Det skal her nævnes, at der ikke altid er tale om seksuelle forhold mellem de to parter, selvom det forekommer.

Hvilke sider er forbeholdt seniordating?

Mange mennesker ønsker, at date folk der er jævnaldrende, eller i hvert fald ikke markant yngre eller ældre. Dette giver god mening, da mange der leder efter en partner, man kan være på bølgelængde med og som er i samme livsstadie som man selv befinder sig i. Derfor er der datingsider dedikeret specifikt til seniordating, så man udelukkende kan søge blandt folk der er i samme aldersgruppe. Her er sider som Senior.dk en populær mulighed, da denne tjeneste henvender sig til folk, der er over halvtreds år gamle. Det er en betalingsside, hvor man dog kan oprette en gratis profil til at starte med. Men man skal betale, hvis man ønsker at benytte mange af sidens funktioner.
Derudover er tjenesten 50Plusmatch.dk populær, især fordi den hævder at have en nogenlunde lige fordeling af kvinder og mænd med aktive profiler på siden. Som andre sider skal man her betale for at sende beskeder til andre brugere, men får til gengæld herefter mulighed for både at sende beskeder direkte til andres profiler, samt at benytte tjenestens chatfunktion, hvor man kan chatte direkte med andre online brugere i åbne chatrum.
For Danskere i aldersgruppen fyrre og over, er datingsiden 40plus.dk både populær og vellidt. Her kan man finde nye bekendte, en kæreste eller en partner, alt efter hvad man er på udkig efter. Ligesom de andre sider skal man betale for denne tjeneste, hvis man vil kontakte de andre brugere på platformen.

Hvilke sider findes der for forskellige nicher?

Som før nævnt findes der en lang række niche sider, der henvender sig til folk med forskellige behov og interesser. Der er sider for folk der foretrækker mænd med skæg, som eksempelvis appen Scruff, man kan starte med at benytte Sportdate.dk, hvis man leder efter en partner der er meget interesseret i sport og idræt, eller Singleparent.dk, hvis man leder efter en partner med børn fra et tidligere forhold. Dette er kun en brøkdel af de sider man kan finde i Danmark, der er lavet specifikt til niche behov. Via andre services kan man finde potentielle partnere baseret på hvor smukke de er, deres uddannelsesniveau, deres jobtype, deres personlige formue, deres kæledyrs interesser m.fl.

Hvordan flirter man over internettet?

I takt med at vores internet vaner har ændret sig, så har vi også udviklet et mere digitalt sprog, som vi bruger når vi kommunikerer online. Mange mennesker gør brug af forskellige former for emojis, GIFs og billeder, når de vil kommunikere forskellige former for kropssprog, som man ellers kun har mulighed for at bruge, når man fysisk ses. Man kan derved blinke, sende hjerter, eller lade et lille gult ansigt flirte på vegne af én selv. Det digitale sprog har udviklet sig så meget, at mange foretrækker at starte en flirt digitalt, frem for ansigt til ansigt til at starte med.

Hvordan opfører man sig afslappet på første date?

Fordelen ved at tage på første date med en person man har mødt online er, at man allerede ved en del omkring dem og derfor har en række samtaleemner, man kan forberede på forhånd. Det vigtigste er at være afslappet, at prøve at hygge sig, at lære hinanden bedre at kende, samt at være indstillet på, at aftenen ikke kommer til at være helt perfekt - ligesom alt andet i livet. Sørg for at ankomme i god tid, i beklædning du føler dig godt tilpas i og vær blid mod dig selv. Tænk på alle de gode kvaliteter du har og ros dig selv indvendigt, for at opbygge selvtillid. Det virker, og det er med til at gøre dig mere rolig, inden din date. Og husk: at være nervøs inden en date er faktisk en god ting, da det signalerer, at daten betyder noget for dig og at du glæder dig.

Undersøg markedet før du vælger en dating service

Hvis du leder du efter en samlever, ægtefælle eller bare en person du kan have det lidt sjovt samme med, og du i den sammenhæng overvejer, at benytte online dating services, så er der et hav at vælge mellem. Der oprettes konstant nye tjenester, der tilbyder brugerne sofistikerede algoritmer, der garanterer næsten perfekt kompatibilitet, så brugerne kan få hjælp til at finde præcis hvad de går og leder efter. Hvad end man søger efter en seriøs partner eller bare uforpligtende sex chat, så er der masser af online muligheder. Det er dog vigtigt, at man gør sig nogle tanker omkring præcis hvad man leder efter, før man kaster sig ud i det. Langt de fleste af disse datingsider koster penge og man bør derfor forvente et vist niveau af service og resultater. Derfor er det en god idé, at læse anmeldelser fra andre kunder og brugere af de forskellige platforme igennem, før man betaler deres gebyrer. På denne måde kan man være mere sikker på, at deres services faktisk er passende i forhold til hvad man leder efter, om deres platform har tiltrukket ligesindede brugere, så man har nogen at matche med, samt om det i det hele taget er pengene værd. Her på vores anmeldelsesside kan man læse netop denne type brugeranmeldelser fra andre kunder, der har betalt for services hos en lang række af disse datingsider. Lær af andres erfaringer og træf en informeret beslutning, så du giver dig selv den bedste chance, for at få mest muligt ud af din online dating oplevelse.

Mere Dating