Online services - finde de rette blandt mange muligheder

Online services - finde de rette blandt mange muligheder
Generelt

Der er sket meget indenfor forbrugeradfærd og shopping, siden den digitale revolution for alvor tog fart omkring 2010. Dette skete samtidigt med, at salget af personlige elektroniske apparater såsom mobiltelefoner og andre elektroniske enheder eksploderede og i dag har stort set alle aldersgrupper allerede adopteret e-handel som en integreret del af deres hverdag. Især millennials har pioneret denne udvikling, understøttet af højhastighedsforbindelser, konstant digital udvikling og global teknologisk innovation. E-handel er nu mange forbrugeres foretrukne indkøbsform, da man online har et væld af muligheder, der giver folk langt større muligheder indenfor pris, udvalg, bekvemmelighed og pålidelighed, end hvis man sammenligner det med traditionelle indkøb i fysiske butikker og lignende. Da langt de fleste af os er optagede af vores arbejde, familieliv og andre ansvarsopgaver det meste af dagen, så er det vigtigt, at indkøb, shopping, planlægning og læring er så tilgængeligt og overskueligt som muligt og kan tilpasses alle former for travle hverdage og personlige kalendere. Alt dette kan lade sig gøre online.

Forskellige former for e-commerce

I forbindelse med nethandel, eller e-commerce som det ofte kaldes, tænker mange først og fremmest på køb og salg af fysiske produkter, såsom indkøb af dagligdagsvarer, tøjindkøb, vape produkter, køb af møbler til boligen m.fl. Dette er dog kun en del af billedet, da der i stigende grad findes et større og større udvalg af services man kan tilgå hjemmefra, eller på farten, hvilket kan tage mange forskellige former.

Dette betyder også, at aktiviteter man tidligere har forbundet med fysisk tilstedeværelse såsom uddannelse, træning og holdmotion, har man nu mulighed for at deltage i som online kurser der udbydes som digitale services.

Mange kunder mener, at man kan finde lavere priser på varer og tjenester online, og dette er for det meste er sandt. Lavere virksomheds omkostninger såsom husleje, lavere skatter og og mindre led i forsyningskæden gør, at online forhandlere generelt kan tilbyde varer og services billigere online. Der kan desuden være ekstra omkostninger forbundet med at handle i en traditionel detailbutik, kursusudbyder eller aftenskole, fremfor en online netbutik. Her kan nævnes tid væk fra hjemmet eller arbejdet, transportomkostninger, herunder brændstof til bilen eller offentlige transportmidler, højere omkostninger på produkter og services, da man ikke har samme mulighed for, at sammenligne sine indkøb hos forskellige forhandler og derved finde den bedste pris. Derudover skal man ofte gå i adskillige forskellige fysiske butikker, hvis man har behov for flere ting: blomsterbutikker for at købe nye planter, vape shops til e-cigaretter, supermarkedet for at købe dagligvarer, modebutikker for at finde nyt tøj osv. Online kan man ved blot et par få klik nemt og enkelt bestille alle de ting man behøver direkte til hjemmeadressen.

Online kurser, uddannelse og læring

I dag kan man bogstaveligt talt tænde sin computer, smartphone eller anden digital enhed med forbindelse til internettet og starte med at lære noget nyt. Så simpelt er det. Der findes apps og tjenester til alle forskellige former for hobbyer og interesser, både til private og professionelle, og i alle prisklasser. Man kan finde gratis online kurser i madlavning, programmering eller geologi, der er online fitness holdundervisning afholdt af kendte udbydere såsom Fitness World online træning, eller man kan vælge at træne med kendte personligheder såsom Chris Hemsworth via hans egen mobile applikation. Man kan sågar deltage i online kurser hos verdenskendte institutioner som Harvard Universitet eller Stanford Universitet, hvilket før den digitale tidsalder var forbeholdt en meget indsnævret gruppe af usandsynligt heldige individer.

Alt dette står i stærk kontrast til tidligere, hvor man i høj grad var begrænset af geografisk placering, pris, tilgængelighed, popularitet mm. Mange af os husker sikkert at have været interesserede i et specifikt kursus, en sprogskole eller uddannelse i de tidlige 2000’er, for derefter at finde ud af at kurset kun afholdes onsdag aften, 70 km. hjemmefra og holdet desuden allerede er startet, så man er nødt til at vente på næste års opstart. Spoler man tiden frem til idag, så er der millioner af kurser online, på alverdens sprog, omhandlende alle tænkelige emner, som man kan tilgå med det samme og gennemføre i sit eget tempo. Platforme som Udemy, Skillshare, Masterclass og Coursera er blandt de mere kendte, men man kan derudover sagtens finde tusinder af timers gratis materiale på de sociale medier, gennem platforme såsom Youtube og Instagram, hvor mange lægger gratis kurser og tutorials op omkring et hav af forskellige emner og interesser.

Online bøger og læsning

Den stigende udbredelse af digitale enheder anses for at være den vigtigste faktor, der driver efterspørgslen af e-bøger og audio bøger på verdensplan. Desuden er der i stigende grad fokus på miljøbeskyttelses initiativer over hele verden, hvor der blandt andet italesættes overforbrug af papir og opfordres til at reducere antallet af printede sider på verdensplan. Derfor er vi nu alle sammen klar over nødvendigen ved at mindske brugen af papir, og der er derfor en stigning i efterspørgslen af online læsematerialer.

Derudover vælger flere og flere at udføre online kurser eller en online uddannelse, frem for fysisk tilstedeværelse, hvilket betyder at undervisningsmaterialer i stigende grad distribueres digitalt, hvilket yderligere øger væksten på markedet for elektroniske bøger og lydbøger.

I takt med at forbrugere verden over er blevet mere bevidste om deres muligheder for, at indpasse alle aspekter af deres liv ind i en travl hverdag, så er der nu et stigende krav til, at bøger og tidsskrifter skal følge samme model. De fleste har ikke tid til at vente på, at en fysisk kopi af en bog bliver sendt til deres hjemmeadresse eller feriebolig: de har tid lige nu og vil starte med at læse den med det samme. Derudover har mange ikke lyst til, at bære rundt på de forskellige bøger og læsematerialer, og det er meget mere bekvemt at have dem lige ved hånden, når man alligevel sjældent går nogen steder uden sin digitale enhed. Derved kan man altid have en bog ved hånden at læse, aldrig komme afsted uden de vigtige opslagsværker man skal bruge på arbejdet og altid have en børnebog klar til godnatlæsningen, ligegyldigt hvor i verden man befinder sig.

Online casino og underholdning

Betting er en service der tillader forbrugere verden over at spille et spil mod betaling. Dette indebærer typisk, at man spiller på odds i håb om at vinde. Online casino og betting er utroligt populært blandt den generelle befolkning, især på grund af de positive følelser og det adrenalinsus, som man får ved at tage en risiko og muligvis vinde en gevinst. Nogle af de almindelige spil på markedet omfatter bingo, poker, lotto, roulette og enarmet tyveknægt. Online casinoer er blevet langt mere populære end de traditionelle fysiske casinoer, og det er der mange grunde til. Disse websteder tilbyder deres kunder en unik spiloplevelse og har masser af forskellige online spil og services man kan vælge mellem. Online er der ingen begrænsninger i forhold til, hvilken type spil man kan vælge mellem og man kan satse på resultater for selv de mest niche-baserede sportsgrene. Alt man behøver for at starte med at spille online casino eller betting er at registrere sig på en relevant hjemmeside, hente en mobil applikation eller lignende og være over 18 år gammel.

Online velgørenhed

Den digitale revolution har ikke blot gjort det muligt at forbedre os selv, den har yderligere gjort det muligt at forbedre hverdagen for andre, der har været mindre heldige end, samt at forbedre verden omkring os. Ligesom kommercielle virksomheder, så har organisationer bygget op omkring velgørenhed også adopteret en digital tilgang til deres aktiviteter. Dette betyder at mange af dem bruger online verdenen til at engagere deres donorer og følgere, samt til at fremme deres formål og oplyse flere omkring deres tilstedeværelse. Langt de fleste velgørende organisationer benytter sig nu af mobilteknologier og online fundraising, og kan acceptere donationer i mange forskellige valutaer, fra folk over hele verden. Desuden kan man online oprette kampagneplakater og andre grafiske design via gratis platforme som Canva, hvorefter man kan dele dem online, helt uden omkostninger og uden at belaste miljøet, ved eksempelvis print og anden form for fremstilling.

Det er desuden ikke kun etablerede nødhjælpsorganisationer der kan afholde indsamlinger online. Digitaliseringen har nedbrudt barrierer på alle fronter og det er nu derfor også muligt for privatpersoner, at indsamle penge til forskellige formål online. Folk bruger sociale og mobile platforme til at øge rækkevidden af deres indsamling og få støtte fra venner, familie og enkeltpersoner fra hele verden, som nu uden besvær kan både donere til indsamlingen, eller dele den til andre i deres netværk. På denne måde kan man nemt og hurtigt finde eller blive opmærksom på sager, som man er interesseret i og med blot et par få klik donere et ønsket beløb til en sag man brænder for.

Fordele ved online services

Alle disse online servicevirksomheder ligger inde med en massiv mængde brugerdata, som gør det muligt for dem at bruge algoritmer, der kan forbedre folks forbrugs- og læringsmønstre. Algoritmer anvender mønstergenkendelse, som kan tilpasse indholdet til hver enkelt person der benytter platformen. Dette kan man eksempelvis se hos Netflix, der for hver bruger der logger ind, viser en helt unik sammensætning af anbefalinger, baseret på hvad de tror netop denne person vil synes om. Denne form for algoritme er dog ikke unik til streamingtjenester, men kan benyttes til forskellige formål. Eksempelvis kan man, når en studerende gentagne gange har svært ved at forstå en bestemt form for begreb eller paradigme mens de studerer på deres online kursus, så kan platformen tilpasse læringsindholdet til at give mere detaljerede oplysninger, for at hjælpe den studerende. Man bruger derfor mindre tid på at søge efter svar eller relevant indhold, det bliver simpelthen præsenteret af tjenesten selv.

Derudover kan man tilpasse indholdet, så det passer ind i hverdagen. Mange af os har travlt med en masse ting i løbet af ugen og er derfor afhængige af, at de services vi benytter online, er tilgængelige døgnet rundt og kan tilgås med det samme, lige meget hvor vi befinder os. Pendler man til arbejdet har man måske en time til rådighed, hvor man via sin telefon kan studere på sit avancerede Excel kursus, eller slappe af og spille bingo, læse den nyeste selvhjælps roman eller lære en ny madlavningsteknik, som man kan afprøve ved aftensmaden.

Derudover kan man hurtigt og let, inden man investerer i et nyt produkt eller en ny service, tjekke hvad andre brugere synes om dem. Ofte har leverandører og netforhandlere anmeldelser fra tidligere kunder synlige på deres hjemmeside, så man hurtigt og let kan sætte sig ind i fordele og ulemper: alt fra anmeldelser omkring blomsterbutikker til uddybende meninger omkring velgørende organisationer og deres arbejde kan findes online, på blot få minutter.

Hvad skal man være opmærksom på når man vælger online services?

Med et nærmest bundløst udvalg af produkter og services man kan vælge mellem, hvordan kan man så finde frem til de bedste? Hvor der ved fysiske produkter ofte er krav til ingredienser, indpakning, kemi m.fl, så er det i mange tilfælde mindre klart, hvad kravene er til services, som eksempelvis online kurser, indsamlinger til velgørende formål, samt læringsmaterialer. Både danske og udenlandske lærings organisationer der udbyder formelle uddannelser og har mange års erfaring, samt privatpersoner uden formelle kvalifikationer eller undervisningserfaring, kan tilbyde kurser online. Det kan i nogle tilfælde være svært at gennemskue, præcis hvem der står bag et kursus, hvilke kvalifikationer underviseren har, hvad undervisningsmaterialet er baseret på, samt hvad man kan forvente at få ud af kurset. Det samme gælder for andre former for services - hvordan ved man, hvem der står bag en velgørende indsamling, hvem pengene går til og om det er en reel nødsituation? Desværre findes der folk i alle afkroge af samfundet, der vælger at udnytte andre finansielt, og de finder hele tiden nye måder at benytte den teknologiske udvikling og digitaliseringen til at hjælpe dem med dette formål. Da alle let og enkelt kan oprette både indsamlinger, online kurser, hjemmesider og meget andet, så er det vigtigt, at man som forbruger undersøger de forskellige muligheder på forhånd, før man vælger at investere i en service. Derfor anbefales det, at læse online anmeldelser igennem fra andre forbrugere, der allerede har investeret i den service man overvejer at købe, før man lægger sine penge hos den pågældende forhandler. Her kan man både lære af andre kunders erfaringer med den pågældende service, herunder om de opnåede de ønskede resultater gennem et uddannelseskursus, om de vandt penge eller fandt de spil de ledte efter gennem et online casino, om platformen indeholdt de bøger eller lydbøger som de var interesserede i osv. Det er især vigtigt i forbindelse med læring, at læse andres meninger om uddannelser man overvejer at starte på, da man potentielt kan ende med at investere mange timer og ressourcer i at lære noget nyt, og derfor bør sikre sig, at det er investeringen værd.

Mere Generelt