Rejseguide: Sådan bliver du klar til ferie i Dubai

Rejseguide: Sådan bliver du klar til ferie i Dubai
Rejser & Oplevelser

Du kommer til at bade i sol og varme, hvis du tager på ferie i Dubai. Som turistdestination er der virkelig noget at se frem til, både når det kommer til strande, kultur og den kulinariske scene. Men inden du planlægger din rejse til Dubai, er der en række ting, du skal være opmærksom på. Her får du vores bedste tips til ferien i Dubai og en nyttig vejledning til, hvordan du undgår en dårlig oplevelse, når du skal bestille rejsen.

Der er strand, sol, varme og masser af fantastiske seværdigheder at opleve i Dubai. Byen er blandt andet er hjemsted for verdens højeste bygning, den svimlende 828 meter høje Burj Khalifa, og masser af andre imponerende attraktioner.

Dubai er en by beliggende i De Forenede Arabiske Emirater i Mellemøsten. Med moderne omgivelser og masser af strande, skyskrabere og shoppemuligheder er byen et populært mål for turister. Men inden du bestiller flybilletter og hotel, er det vigtigt, at du ved noget om, hvad du skal forberede dig på. DanskeAnmeldelser klæder dig godt på til rejsen og vejleder dig til, hvordan du undgår en dårlig oplevelse, når du vælger flyselskab.

Forbered dig på varmen i Dubai

Det giver næsten sig selv, men varmegraderne i Dubai er ikke for sjov. Om sommeren ligger temperaturen og svinger op omkring (og nogle gange også over) 40 grader, og derfor vælger mange at rejse dertil mellem oktober og april. Selv når det er vinter her i Danmark, er det stadig typisk omkring 30 grader i Dubai.

Det kan man selvfølgelig ikke klage over, hvis man lige præcis tager til Dubai for at ligge og stege i solen, men det er stadig vigtigt at være forberedt på de høje varmegrader. Husk altid at medbringe og smøre rigeligt med solcreme på kroppen, inden du går ud, og drik masser af vand i løbet af dagen. Du kan også overveje at anskaffe dig en sommerlig solhat, så du skåner dit ansigt for de mest kraftige UV-stråler.

Medbring passende tøj

Dubai er en del af De Forenede Arabiske Emirater, og byen fungerer ikke kun som turistdestination, men også som smeltedigel mellem mange forskellige kulturer. Derfor er det vigtigt at udvise respekt og klæde sig ærbart, når man bevæger sig ud i offentligheden. Samtidig bliver det altså over 40 grader varmt i Dubai i sommersæsonen, så det er vigtigt, at du har passende tøj med, så du ikke smelter i varmen.

Så udover badedragten og svømmebukserne skal du altså huske at pakke noget tøj, som dækker dig mere til. Det kan for eksempel være en tynd skjorte, så du er dækket til og samtidig undgår at bukke under for varmen. Hvis du er til en aktiv ferie og har brug for at gå Dubai tynd, så husk også at pakke nogle gode sko.

Forbered dig på en lang flyvetur

Det tager som regel seks til otte timer at flyve fra Danmark til Dubai. Det er lang tid at sidde stille, så pak endelig at pakke rigeligt med snacks i håndbagagen – både de sunde og de søde. Flyselskaberne sælger typisk også fra en salgsvogn i flyet, men vær opmærksom på, at priserne ofte er lidt pebrede.

Er du typen som kan sove siddende, kan du udnytte den lange tur til destinationen med en lille skønhedssøvn. Tag eventuelt en oppustelig nakkepude med, så du ikke kommer til at genere din sidekammerat på flyet. Det er for øvrigt også værd at vide, at der er tidsforskel mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater. Dernede er de to timer foran os, så den forskubbede sengetid skal du måske lige tage med, inden du lægger dig til at boble.

Hvordan finder jeg et godt rejsetilbud til Dubai?

Der er masser af gode grunde til at drømme om en afslappende sommerferie i Dubai, og flyselskaberne er ivrige efter at få lov til at fragte danske turister til destinationen. To af de selskaber, som har jævnlige afgange mellem Danmark og Dubai, er de to flyselskaber Emirates eller Qatar.

Men inden du vælger, hvem der får ansvaret for, at din ferie bliver en succes, kan det anbefales at gøre noget research. Vi har samlet en database over rejseselskaber med anmeldelser fra kunder, som har rejst med dem. På den måde kan du undgå de rejseselskaber, som de rejsende er utilfredse med.

Når du så skal til at planlægge turen mere i detaljer, så kan du for eksempel lade dig inspirere af denne guide til, hvordan man bruger tiden bedst i Dubai fra The Daily Telegraph – eller lytte til nogle af de dygtige rejsebloggere som RejseTanker.dk.

Mere Rejser & Oplevelser