Servicevirksomheder online - fremtiden for servicesektoren

Servicevirksomheder online - fremtiden for servicesektoren
Serviceudbydere

Der er fuld gang i den digitale omstilling af servicesektoren. Takket været den teknologiske udvikling kan servicevirksomheder skabe mere værdi og levere innovative serviceydelser. Ligesom andre sektorer skal servicesektoren acceptere en fremtid med mange forandringer. Nedenfor kaster vi blikket de teknologiske forandringer for servicelandskabet.

Hvad er en servicevirksomhed?

En servicevirksomhed defineres som en virksomhed, der sælger et uhåndgribeligt produkt. Der kan selvfølgelig være virksomheder, som sælger fysiske produkter, og her handler det om deres primære ydelse er service eller fx handel.

En servicevirksomhed kan yde mange forskellige former for service. I den private sektorer kan det være markedsføring, juridisk rådgivning, et klip hos frisøren, træning i fitnesscentret osv.

Vi tjekker anmeldelser før vi køber en service

Nu til dags er det vigtigt at servicevirksomheder deler bedømmelser af deres tjeneste på nettet. Sider som Trustpilot, danskeanmeldelser.dk og Google Reviews har en afgørende finger med i spillet, når en forbruger beslutter om han eller hun vil investere i en tjeneste. Dette gælder i høj grad også med serviceudbydereanmeldelser.

Statistisk peger på at over halvdelen af forbrugerne i rsDanmark læser en anmeldelse, før de gennemfører et køb på nettet. Derfor er det vigtigt at levere en ekstra god service.

Servicevirksomheder skal fokusere på de gode ydelser for at undgå negative bedømmelser. På samme tid kan folk i servicesektoren implementere strategier til at motivere kunder til at skrive positive anmeldelser. Det kan på længere sigt skabe en positiv ”domino effekt” til at skabe vækst i forretningen.

De danske virksomheder outsourcer som aldrig før

Ifølge Torben Pedersen, som er professor inden for strategi og globalisering på Copenhagen Business School, bliver outsourcet 14.000 danske arbejdspladser hvert år. Her er der tale om en fordobling siden 2008.

Indenfor servicebranden er der en lang række konsulentydelser som fx web og app, rådgivning om investeringer, og markedsføring, som virksomhed outsourcer til at reducere de driftsmæssige udgifter.

Det interessante ved disse tjenester er at begge parter kan nyde gavn af informationssystemer til processen. Nu behøver de ikke at mødes ansigt-til-ansigt for at aftale strategi, budget og lignende, da det hele kan klares via e-mails, og videoopkald.

Nye applikationer motiverer revisorer til at blive bedre

Inden for servicesektoren kan forskellige tjenester naturligvis til en vis grad konkurrere med hinanden. Fx er IT-specialister og app-udviklere en del af udvikling af interessante mobile applikationer, som vender op og ned på revisorernes hverdag.

Der findes efterhånden en lang række gode mobile applikationer til bogholderi og regnskab, som nærmest automatiserer hele processen. Derfor vælger flere forbrugere at investere i en applikation fremfor en revisor. Flere millioner virksomheder bruger software til at behandle den finansielle data.

Robotterne kan dog aldrig erstatte menneskerne, og der er stadigvæk mange virksomheder, som foretrækker at hyre en revisor-rådgivning. I stedet for at tage kampen op imod systemerne, kan de moderne revisorer udnytte de teknologiske udviklinger. En revisor kan og bør selv benytte software til at reducere tid og energi brugt på manuelle arbejdskræfter. Derudover tilbyder den moderne revisor også online konsultationer med både potentielle kunder samt eksisterende kunder.

Få lægehjælp på nettet

I Danmark har alle borgere ret til at modtage gratis behandling hos en læge. Udviklingen i servicesektoren har også ført til at danskerne kan opnå online adgang til en læge, når de har brug for det. Der er private tjenester, som tilbyder lægehjælp direkte på mobiltelefonen.

Det dækker den stigende efterspørgsel for lægehjælp til de travle danskere, som fx søger alternative åbningstider end deres offentlige læge. Med de online konsulentydelser hos private læger på nettet reduceres begrænsede telefontider, tid på transport, og selve lægebesøget. På samme tid behøver du ikke fysisk at befinde dig i venteværelset, hvor du kan blive udsat for bakterier fra de andre syge patienter.

Det kan være at det er kompliceret at tage fri fra arbejde til at tage til lægen, og derfor foretrækker flere tusinde danskere at betale ekstra for denne service. Den online lægehjælp er et glimrende eksempel på hvordan man kan tage en traditionel branche, og tænke i nye baner med digitaliseringen.

Danskerne investerer som aldrig før

Et andet interessant område inden for servicesektoren er investeringsrådgivning. Danskerne er traditionelt sent ude med at komme i gang med at investere. Statistisk peger på at danskerne i gennemsnit når over 50 år, før de begynder at investere.

I den seneste tid er antallet af private investorer dog nået op på et rekordhøjt niveau. Danskerne er begyndt at handle mere med aktier, og at sætte sig bedre ind i tingene. Man kan sige at der er et investeringsboom blandt de private danske investorer.

I takt med at folk har haft reducerede udgifter til kulturelle oplevelser, rejser, og lignende, har de valgt at investere flere penge i aktier. Det skaber naturligvis en større efterspørgsel for investeringsrådgivning, som eksperter kan tilbyde på nettet.

Vil danskerne kunne fortsætte med psykologbehandling online?

Psykologer tilbyder en af de mest efterspurgte tjenester i Danmark. Tidligere har tal vist at næsten halvdelen af alle piger på 19 år i Danmark har modtaget hjælp fra en psykolog i deres liv. Igennem den seneste tid er psykologbehandling rykket online og nu får danskerne behandling via Zoom, Skype, telefon osv.

Nu kan psykologer nå ud til folk i områder, som måske normalt ikke har adgang til denne form for service. Hvis en person rejser en del, kan han eller hun nemt fortsætte sin psykologbehandling, uanset hvilket land personen bor i. Derudover kan det reducere rejsetid til og fra psykologen, som giver mere pusterum i en allerede stresset hverdag.

Det bliver interessant at se hvordan det kommer til at udvikle sig i fremtiden. Det siges at det er en midlertidig aftale at danskere har mulighed for at gå til psykologbehandling online. I USA er der også visse stater, som ikke tillader online psykologbehandling, da det ikke er den normale praksis. Men det er blot med til at understrege hvordan verdenen kontinuerligt udvikler sig i takt med at digitaliseringen påvirker vores hverdag.

Det kan forventes at flere ønsker at fortsætte med denne metode. Måske føles det mærkeligt den første gang en person taler med sin psykolog via Zoom, men der er enormt mange fordele ved online terapi.

Vil der komme retssager på nettet i fremtiden?

Et andet servicefelt, som er interessant at kigge nærmere på, er jura. Det forventes at teknologi kan få så stor en indflydelse, at advokatbureauer i fremtiden kan blive straffet for juridisk fejlbehandling, hvis de ikke anvender kunstig intelligens (AI).

Den kunstige intelligens er allerede blevet implementeret til at vende fuldstændigt op og ned på det traditionelle juridiske system. Allerede tilbage i 1996 forudså Richard Susskind i sin bog ”The Future of Law” (fremtiden for jura) at advokater og kunder ville kommunikere med hinanden via e-mail i fremtiden. Dengang chokerede den påstand omverdenen, men det er allerede blevet til hverdag for advokatbureauer over hele verden.

Teknologi forventes at revolutionere jura og at give folk mulighed for at sende beviser og argumenter til en dommer enten live i en direkte session på fx Skype, eller via en anden form for elektronisk kommunikation.

I sin bog ”Online courts and the future of justice” foreslår Richard også at der kan komme en dag, hvor teknologi kan tages i brug til at løse sager uden involvering af en advokat eller det traditionelle retssystem. Systemer vil give mulighed for at forudsige resultatet af en retssag baseret på data fra tidligere sager.

Ligesom i psykologernes verden, kræver al denne transformation at politikere, dommere og advokater bliver enige om de nye regler. Det skal fx fastsættes hvornår et online system kan tages i brug, og om det kun er gældende for specifikke situationer.

I det kommende årti vil robotter og advokater arbejde side om side. Maskinerne vil overtage visse arbejdsopgaver, og det kan være at der i fremtiden vil være færre retssager.

Advokaterne får til opgave til enten at tage kampen op imod den nye teknologi, eller at hjælpe med at bygge dem. Fremtidens jurister vil arbejde med systemudvikling, og der vil også være et stigende behov for ingeniører med juridisk erfaring, samt eksperter i designtænkning.

Tjen penge på undersøgelser

Da næsten alt er muligt på internettet i dag, kan du endda tjene penge ved at besvare spørgeskemaundersøgelser. Virksomheder, der tilbyder denne form for service, bruger ofte pointsystemer, der fungerer, så du samler point, som du senere kan veksle til for eksempel gavekort, biografbilletter eller diverse produkter. Andre virksomheder udbetaler penge, der kommer direkte ind på din konto. Takket være muligheden for at besvare undersøgelser i deres fritid, kan mange få nogle ekstra penge ud over deres primære indkomst.

IT-branchen vokser i Danmark

Mens der måske kan være en vis usikkerhed om der kommer til at være flere eller færre jurister i fremtiden, tegner der sig et andet billede af IT-branchen. I det første halvår af 2019 satte de danske IT-virksomheder rekord med at omsætte for 119,6 milliarder kroner.

Der er endda en del virksomheder i IT-branchen, som er nødt til at afslå opgaver på at arbejde på IT systemer, da de ikke har nok ansatte til at klare jobbet. I Danmark er der især mangel på IT-specialister. Faktisk er de danske virksomheder begyndt at outsource store dele af deres IT-afdelingen på grund af manglen på ressourcer inden for informationsteknologi.

Det kan være et interessant område at overveje, hvis du er jobsøgende eller overvejer at blive selvstændigt erhvervsdrivende. Netop jobsøgning er en anden del af servicesektoren, som har gennemgået mange forandringer med digitaliseringen, og det gennemgås i den næste sektion.

Jobsøgning har længe været online

Ansøgning om et job en af de tjenester, som efterhånden har været digitaliseret i lang tid. Der findes adskillige platforme til at finde et drømmejob på nettet. Der er omkring to millioner danskere, som anvender LinkedIn, hvor det er muligt at finde ledige stillinger over hele verden.

Mens der stadigvæk er mange virksomheder, som har HR-medarbejdere ”in house”, eksisterer denne ydelse også hos eksterne HR-konsulenter. Mange virksomheder vælger at leje en HR-konsulent til at dække mangel på ressourcer eller kompetencer til at løse virksomhedens HR-opgaver.

I dette felt er det interessant at kigge på hvordan jobsøgende skal vænne sig til at interagere med robotter. Det kan spænde fra alt fra at skabe ”robot optimerede” CV’er og ansøgninger til at skulle tale med en maskine i løbet af processen. Teknologien gør jobansættelse til mere effektiv ved at erstatte banale opgaver.

Faktisk siges det at generation Z ikke har interesse i rutineopgaver. De er født og opvokset med digitalisering i blodet, og ønsker at blive udfordrede i hverdagen. Derfor er det vigtigt at servicevirksomheder automatiserer de manuelle rutiner og procedurer.

Eksperterne forudser at to milliarder jobs vil blive automatiseret inden for de næste femten år. Derudover spås det at næsten halvdelen af virksomhedsopgaver vil blive håndteret af robotter i fremtiden.

Det forventes dog ikke at kunstig intelligens vil kunne erstatte HR-ansatte, som arbejder med rekruttering, men i stedet vil det give dem mere tid til at kunne være mere humane med kandidaterne. Fremtidens medarbejdere inden for HR vil blandt andet arbejde med installering af robotter, samt overvågning af de IT-systemer.

Selvstændige og studerende nyder glæde af freelancer platforme

Danmark dækker den laveste andel af selvstændige inden for den Europæiske Union. Ifølge statistik fra Danmarks Statistik udgør omkring 7,5 procent af de beskæftigede i Danmark selvstændige. Det afhænger naturligvis af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, men normalt er der omkring 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark. Men måske kan det antal stige i fremtiden i takt med digitaliseringen af servicesektoren.

Selvstændige kan naturligvis arbejde med mange forskellige områder, og hvis vi fokuserer på digitalisering af feltet, er det interessant at kigge på freelancer platforme. Der findes sider på internettet hvor freelancere kan oprette sig og finde projekter med fx kreativ skrivning eller fotoredigering.

At være freelancer online er en interessant mulighed for mange selvstændige, da arbejde som omskrivning og at være oversætter i høj grad kræver færre udgifter sammenlignet med mange andre tjenester. En tekstforfatter kan arbejde hjemmefra, og skal typisk kun investere i en god internetforbindelse, en computer og måske nogle softwareprogrammer. Men der er ikke løbende udgifter til leje af kontor, ansatte, transport, redskaber mm.

Freelancerplatforme bliver både taget i brug af selvstændige på fuld tid, og folk, som ønsker at tjene nogle ekstra penge. Det kan fx være ved siden af studiet eller til at spare op til drømmeboligen, den næste ferie eller lignende.

Konklusion – de altafgørende kompetencer i servicesektoren

Vi har gennemgået en række forskellige områder, og de har alle til fælles at det handler om at have de rette kompetencer. Alle i servicesektoren skal sørge for at levere den bedste serviceoplevelse, som er vigtigere end nogensinde før. En del af disse kompetencer handler om at være parat på den enorme omstilling, som sektoren går i møde. Psykologer, jurister, IT-specialister, oversættere, og alle de andre i sektoren skal tænke i nye baner, og udnytte de online muligheder for at levere mere og bedre service.

Mere Serviceudbydere