- Om
- 23 sep 2021
- læsetid
- 2 minutter
Når du udlejer din lejlighed, er der en masse omstændigheder og regler, du skal have styr på. Det er ikke nemt og det kan være nervepirrende at udleje sin lejlighed ved tanken om, at den udlejes til den forkerte person. Derfor skal du tage dine forholdsregler og tjekke op på dine krav og regler som udlejer.
Fastsættelse af huslejen
Huslejen er rigtig vigtig at have på plads inden du finder en lejer til din lejlighed. Er din bolig taget i brug efter den 31 december 1991 vælger du i realiteten selv huslejen på baggrund af den frie huslejefastsættelse. Du behøver altså ikke som udlejer at fastsætte huslejen ud fra de ordinære regler for husleje, såsom boligens værdi eller omkostninger og udgifter. Dette er helt klart en principsag og et spørgsmål om at være fair, når du sætter huslejen. Dog betyder det ikke, at du kan sætte huslejen på et abnormt højt beløb, da Huslejenævnet kan gå ind og sænke huslejen.
Den rigtige lejer
Der ligger en masse tanker og bekymringer bag det at være udlejer. Du skal nemlig finde den rigtige lejer, som vil passe ordentligt på din bolig. I sidste ende er det nemlig dig som ejer, der står til ansvar for boligen.
Heldigvis kan du gøre brug af et udlejningsbureau, der sikre dine krav som udlejer og mindsker de risici der kan opstå ved at udleje sin lejlighed. Et udlejningsbureau hjælper dig med at holde styr på dine rettighed og krav, lejeloven og hjælper dig med at finde en god og pålidelig lejer.
Depositum
Som lejer kan du sikre din bolig på flere måder. For eksempel ved at opstille et depositum, som er med til at sikre lejerens forpligtelser og behandling af lejligheden. Hvis lejeren ødelægger noget i lejligheden, fratrækkes beløbet fra depositummet som maks må svare til tre måneders husleje. Udover depositummet kan du som udlejer kræve op til tre måneders forudbetalt husleje. Også dette sikre lejerens forpligtelser ved at være en sikkerhed for lejebetaling i opsigelsesperioden.
Reparationer efter fraflyttelse
Lejer skal altid aflevere boligen i samme stand som den blev overtaget i. Som udlejer må du ikke pålægge lejeren et ansvar om at istandsætte boligen til at være i bedre stand, end ved overtagelsen.
Skulle det ske, at lejeren har ødelagt noget i boligen, som kræver reparationer, skal du som udlejer, inden 14 dage efter, at lejer har givet nøglerne tilbage, informere om eventuelle reparationer, da disse skal ske på lejers regning. Hvis der går mere end 14 dage, kan du ikke længere kræve, at lejer betaler for reparationerne.