E-handel i Danmark: hvorfor, hvordan og hvad danskerne shopper online

E-handel i Danmark: hvorfor, hvordan og hvad danskerne shopper online
Webshops

I dag er online shopping en integreret del af hverdagen for mange mennesker og man kan købe stort set alt på internettet: dagligvarer til den kommende uge fra sin faste favorit online butik, den perfekte gave til teenage niecen, en personlig kalender så man kan øge sin produktivitet, månedslinser fra en godkendt optiker, en ny mælkeskummer fra en online forhandler af lavpris elektronik, boligindretning samt mange flere. Hvor end man befinder sig kan man tilgå alverdens produkter og services - og med blot et par få klik, bliver de pakket og leveret lige til hoveddøren. Man kan hurtigt bestille en gave mens man er på farten, eller man kan hjemme i privaten købe diskret indpakkede produkter fra apoteker, som man ikke har lyst til at andre skal se. Men hvordan har denne shopping tendens udviklet sig, hvilke fordele er der ved online shopping og hvordan kan man føle sig mere sikker online?

Online shopping er blevet mere og mere populært

Hvor det i dag er helt naturligt at bruge meget af sin tid online, idet man dér kan finde stort set alle former for produkter og services - eller blot lede efter inspiration - så har det ikke altid været sådan. Det hele startede omkring 1994, hvor den amerikanske fastfood kæde Pizzahut startede med at sælge pizzaer online, gennem deres PizzaNet portal. Det var en meget simpel hjemmeside, med et kedeligt udseende i forhold til nutidens standarder - men på daværende tidspunkt var det stadig en stor satsning, da langt fra alle virksomheder havde investeret i en online tilstedeværelse. Dernæst fulgte Amazon i 1994, Ebay i 1995 og Alibaba i 1999, der alle gav forbrugere over hele verden nye muligheder for at handle og sælge forskellige former for produkter og services online. I dag har 90% af alle store virksomheder i Danmark en høj digitaliseringsgrad, hvilket betyder, at det i dag vækker opsigt, hvis en virksomhed ikke er online.

Sideløbende med virksomhedernes øgede investeringer i online tilstedeværelse, var der i 1990’erne en stærk acceleration af globaliseringen, hvilket gjorde det muligt for flere og flere virksomheder at producere varer hurtigere og billigere end før, og derefter gøre dem tilgængelige for forbrugere online.
Dernæst kom den forbedrede teknologi, hvilket betød øget internet hastighed og dermed hurtigere service for forbrugere. Mange har nok i dag glemt hvor lang tid det tog for blot 20 år siden, når man skulle oprette opkaldsforbindelse til internettet, med ringetone og lange ventetider.

Webshops er altid online

Selv med den store udvikling indenfor både internet hastighed, online shopping platforme og tilgængelighed, så ville shopping online aldrig have taget fart, hvis ikke forbrugerne selv valgte at adoptere denne form for indkøb - men det gjorde de i dén grad.

I takt med at forbindelsen til online verdenen er blevet hurtigere, så er der nu også mange flere punkter vi kan forbinde fra: mobiltelefoner, Ipads, spilkonsoller, smart tv etc. Vores liv er blevet mere digitale og da 90% af alle danskere ejer en smartphone, forventes man altid at være til rådighed. Arbejdsrelaterede e-mails om aftenen, Facebook beskeder i toget om morgenen, Whatsapp gruppen omkring din bedste vens polterabend, ForældreIntra med vigtige beskeder omkring børnenes skole: der er altid digital information at tage stilling til og linjerne for, hvornår man er på arbejde, i seng, ser en film eller sammen med venner er blevet slørede. Med få klik kan man altid lige ordne noget hurtigt med telefonen ved hånden, så dette er selvfølgelig også blevet en del af shoppingoplevelsen. Derfor er en af de store fordele ved at handle ind online, at man kan gøre det præcis når det passer ind i ens eget skema. Man kan sidde hjemme i sofaen om aftenen, og helt undgå at skulle stå i kø, store grupper af mennesker og spildt tid.

En personlig og optimeret shoppingoplevelse

Mark Zuckerberg blev engang spurgt, hvorfor han altid har den samme grå t-shirt på hver dag? Hans svar var, at han har mange af præcis den samme type grå t-shirt, som er klar til at tage på hver morgen. Menneskets hjerne kan kun rumme et begrænset antal beslutninger dagligt og han vil således ikke bruge nogen af dagens beslutninger på, at beslutte noget så trivielt som hvad han skal have på den dag.
På samme måde som Mark Zuckerberg har hjulpet sig selv med at beslutte på forhånd, hvad han skal have på, kan online shopping hjælpe med købsbeslutningsprocessen hos hver enkelt forbruger. Man kan gemme favoritter, betale med blot få klik, modtage anbefalinger og skræddersyet indhold. Travle mennesker, kan nu tænke mindre, ligesom Mark Zuckerberg altid går med det samme tøj, for at gemme hjernekapacitet til andre ting. Jo mere man shopper online, des mere lærer de forskellige algoritmer og netbutikker omkring dig og netop dine præferencer og shoppingvaner. Derved kan de foreslå ting som de tror man vil være interesseret i, produkter man før har vist interesse for, man kan oprette favoritlister, skrive sig op til e-mail nyhedsbreve, så man modtager nyheder og lignende direkte i mailboksen, og derved bliver præsenteret for ny inspiration, uden at man behøver opsøge det selv.

Bedre tilbud online?

Der er mange fordele ved online shopping, og oplevelsen er meget forskellig fra den traditionelle indkøbsmodel, hvor man besøger en butik i nærområdet og foretager sine indkøb derfra. E-handel medfører blandt andet, at man ikke er begrænset til bestemte butikker i lokalområdet, men man kan frit shoppe fra alle verdens hjørner, enten fra virksomhedernes egne hjemmesider, eller platforme såsom Etsy og Amazon. Man kan derfor evaluere mange flere forskellige produkter og services på samme tid, så man er sikker på at man får det bedste udvalg, pris, kvalitet og man kan samtidig se kundeanmeldelser, så man få indblik i hvad andre kunder synes. Derudover tilbyder de fleste online forhandlere adskillige leveringstyper, hvilket betyder at man i mange tilfælde kan modtage de ønskede produkter næste dag, således at man kan prøve dem, mærke kvaliteten og endeligt evaluere, om man vil beholde sine indkøb.

Et stort udvalg til alle aspekter af hverdagen.

Det er helt sikkert blevet den nye norm, at alle typer af virksomheder og brands har en online tilstedeværelse, således at de kan møde forbrugerne, hvor de helst vil shoppe og interagere med forretninger. Derfor kan man nu købe tøj online i alle prisklasser: globale modehuse som Stella McCartney tilbyder via deres hjemmeside en bred vifte af premium modetilbehør og beklædningsgenstande i en prisklasse der tilsvarer luksussegmenter, mens netbutikker som MandM Direct tilbyder danske forbrugere en lang række kendte mærker, til en fordelagtig lav pris, som man ikke kan finde tilsvarende i fysiske forretninger.

Ikke nok med, at man kan købe tøj og mode tilbehør online, så kan man nu tilgå alt fra receptmedicin og kosmetik online fra et godkendt og sikkert online apotek, bestille ny telefon eller køleskab fra en online elektronik butik, bestille dagligvarer fra forhandlere som Coop, og man kan helt sikkert også finde sin favorit hobby butik online og shop mode sikkert online.

Shoppeoplevelsen bliver mere privat

Nogle produkter og services som man har brug for, har man ikke nødvendigvis lyst til at dele med andre. Døjer man eksempelvis men kropslige gener såsom hårtab, intime problemer, uønskede næsehår eller dårlig ånde, så finder mange det ubehageligt at spørge om råd og vejledning i en fysisk butik, hvor andre kunder kan overhøre samtalen. For nogle er det endda ubehageligt at snakke med en fagperson omkring kropslige gener ansigt til ansigt. Derfor kan man ved besøg hos online apoteker læse om alle produkter og evaluere mulighederne i ro og fred, uden risiko for, at møde nogen man kender og uden at skulle have en beskrivende samtale omkring symptomer m.fl.

Det samme gør sig gældende for indkøb af tøj, sexlegetøj, produkter til intim hygiejne, alkohol, erotiske noveller samt mange andre. Mange mennesker kan finde det både ubehageligt og grænseoverskridende, at skulle snakke med en butiksassistent omkring forskellige typer af produkter man selv opfatter som private, samt at prøve tøj og mode tilbehør foran en sælger, der giver uønskede meninger og råd og ofte kommer ind i prøverummet, mens man skifter tøj.
Derudover kan man nu nemt og sikkert ansøge om lån online, hvilket for mange mennesker giver et yderligere lag af privatliv, da det er helt normalt, at man ikke bryder sig om at diskutere privatøkonomi hvor andre kan overhøre samtalen. Krypterede kodeord og NemID er blot nogle af de teknologiske innovationer, der gør det muligt at foretage personfølsomme ting online, såsom bankoverførsler, låneansøgninger, tegne forsikringer, skifte elselskab samt meget andet.

Online betalingsmuligheder, når du handler online

Ikke nok med, at der er et langt større udvalg af produkter og services online, så er der også mange forskellige betalingsmuligheder at vælge mellem. Hvor man traditionelt i en fysisk butik har haft meget få betalingsmuligheder - kontanter eller betalingskort - så kan man ofte i netbutikker vælge mellem en lang række forskellige betalingsmetoder. Standard betalingskort accepteres hos de fleste netbutikker, men derudover kan man her benyttes mange andre betalingsmuligheder, såsom Apple Pay, Google Pay, Amazon Pay, MobilePay, ClearPay, Klarna, Paypal samt mange andre. Hvad gør sig gældende ved især de sidstnævnte betalingsmetoder, er muligheden for at betale for varerne senere og udskyde betalingen, eller dele den op i mindre afdrag, som man betaler månedligt. Disse kredit former er ikke tilgængelige i fysiske butikker. Ønsker man at betale med kredit i en fysisk forretning skal man som oftest medbringe et fysisk kreditkort, som man skal godkendes til i banken eller hos andre kreditselskaber på forhånd. Det kræver derfor forhåndsplanlægning, hvis man ikke ønsker at betale for varerne med det samme. Derfor forbinder mange e-handel med øget fleksibilitet, da man direkte via mange forhandleres hjemmeside kan søge om kredit, samtidigt med at man godkender sin ordre.

Forskellige former for svindel og bedrageri af handlende

I forbindelse med online shopping, er der nogle ting man skal være opmærksom på, for at beskytte sine private oplysninger og sikre, at man får leveret hvad man har betalt for. Det er ikke et nyt fænomen at man skal tage forholdsregler når man er ude og købe ind: i fysiske butikker er der korttyve, tasketyve, svindlere, pirat produkter m.fl. Der er desværre altid mennesker, der af den ene eller anden årsag prøver at svindle sig til andre personers penge eller værdigenstande. Dette kan både være enkeltpersoner, grupper af individer eller virksomheder, og derfor er der en række ting man kan gøre, for at øge sin sikkerhed, når man handler i e-butikker.

Gør din online indkøbsoplevelse sikker

For det første skal det siges, at internetudbydere, banker og virksomheder investerer meget i, at forbrugere kan handle sikkert online. Langt de fleste virksomheder sikre forbindelser, så man trygt kan handle hos dem med betalingskort og personfølsomme detaljer. For at tjekke at forbindelsen er sikker, skal man blot tjekke URL adressen for hjemmesiden: kan man se et ikon med en låst hængelås, typisk til venstre for URL-adressen i adresselinjen eller i statuslinjen nedenunder, så er hjemmesiden sikker.

Derudover er kundeanmeldelser fra andre forbrugere en glimrende måde hvorpå man kan sikre, at man ikke ender i en uhensigtsmæssig situation. Svindel handler ikke udelukkende om, at få adgang til personoplysninger eller kortdetaljer. Der oprettes hver dag hjemmesider for virksomheder der enten ikke eksisterer, ikke overholder lovgivningen, eller i øvrigt ikke sælger produkter og services i samme kvalitet, som de lover på deres hjemmeside. Dette er især vigtigt i forbindelse med lægemidler og andre produkter man indtager, og derfor anbefales det altid at læse især apotek online anmeldelser og lignende.
Den bedste måde man kan undgå at spilde tid, penge og ressourcer på denne type virksomhed, er ved at lære af andre kunders erfaringer og handle hos netbutikker der omtales positivt af andre handlende.

Hvordan ser fremtiden ud for e-handel?

Folks meninger om online shopping udvikler sig hele tiden, i takt med at forbrugsvaner ændrer sig og ny teknologi bliver tilgængelig for forretninger. Stemmekontrol og video er allerede begyndt at blive en adopteret af virksomheder: hos Amazon kan man verbalt bede sin Alexa enhed om at genbestille ordrer, tracke leveringer og anbefale produkter, ved blot at udtale nogle tydelige sætninger. Hos engelske Specsavers kan man “prøve” alle deres briller, ved at foretage en 3D scanning af sit ansigt, hvorefter man kan se hele deres prøvesortiment på sin egen personlige model, fra alle vinkler. AI læring, som man eksempelvis allerede ser hos Netflix når man logger ind på sin konto og ser personaliserede anbefalinger, begynder også at kunne findes i højere grad hos andre virksomheder. Derudover investeres der i hurtigere leveringsmuligheder med droner, omnichannel shoppeoplevelser hvor der integreres sømfrit mellem forskellige platforme, lettere betalingsmuligheder: kort sagt investerer stort set alle virksomheder nu i at forbedre kundernes online oplevelse, og med så stor en procentdel af danskerne der foretrækker at gøre deres køb online, så ser fremtiden lys ud for internethandel i alle brancher.

Mere Webshops