God stil: Sådan finder du det helt rigtige slips

God stil: Sådan finder du det helt rigtige slips
Webshops

Et slips kan udgøre det afgørende prik over i’et til dit elegante outfit. Det er en lille men vigtig detalje, hvis du vil gøre et professionelt indtryk på kontoret eller til forretningsmiddagen, men også hvis du skal tage dig godt ud til en højtide som et bryllup eller en begravelse. Vi vejleder dig til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber nyt slips, og hvordan du undgår en negativ kundeoplevelse.

Både mænd og kvinder kan gå med slips, og det kan tilføje et vigtigt strejf af professionalisme eller maskulinitet til et outfit. Måske har du aldrig før ejet et slips, eller måske skal du bare skifte lidt ud i garderoben. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvilket slips du er på jagt efter. Og så er det selvfølgelig vigtigt at undgå forhandlere med en overvægt af utilfredse kunder.

Vi tager dig i hånden med en slipseguide, så du kan få styr på en af de vigtigste detaljer i garderoben. Vil du læse mere om webshops og mode, kan du gøre det via dette link.

Hvornår er det passende at bruge slips?

Der kan være noget noget utrolig maskulint over et slips. Her i Danmark bliver slips blandt andet brugt for at fremme et professionelt look, men derudover er slips en populær og vigtig detalje, når det kommer til højtider. Særligt mange mænd vælger at tage et slips på for at se elegante ud til både bryllupper og begravelser, men også til forretningsmiddagen eller firmafesten.

Hvilke slags slips findes der?

Slips er en hel videnskab. De findes i mange slags længder og bredder, og de er gjort i mange forskellige typer stof. Hvis du er seriøs med dine ambitioner om et elegant slipse-look, kan det anbefales at kontakte en ekspert i en herretøjsforretning eller hos en skrædder, som kan hjælpe dig med at finde præcis det slips, som passer bedst til dig.

Hvordan vælger jeg det rigtige slips?

Slipset skal passe til dig, men også til det jakkesæt som det skal supplere. Din højde og kropsbygning spiller en vigtig rolle, men det gør jakkens revers (bredden på åbningen over bryst og mave) også. Eksperter i mode vil sige, at det bredeste sted på slipset skal være lige så bredt som reverset, når jakken er knappet op. Er du slankere eller mindre, skal du derfor ud at kigge efter et tyndere slips.

Det spiller også en rolle, hvilket stof slipset er gjort i. Tag et kig rundt på internettet og saml billeder af looks du kan lide, gerne på mænd (eller kvinder!) som har samme kropsbygning som dig, så du bedre kan forestille dig resultatet. Er der for eksempel en kendis, som du deler kropstype med? Der er gode muligheder for, at der findes billeder af vedkommende i slips på en rød løber eller til gallafest. Tjek det ud, bare som inspiration.

Hvilken farve skal slipset være?

Der findes stribede og prikkede slips, og der findes ensfarvede slips og spraglede slips med julemænd på (obs: julemandsslips er kun okay til julefrokosten). Hvilken farve du skal vælge, afhænger af, hvordan resten af dit outfit er sat sammen. Men det handler også om din hudfarve, hårfarve og tilmed din øjenfarve. Brug noget tid på at finde ud af, hvilke farver der trækker de bedste sider frem i dig. Det er utroligt, at sådan en lille beklædningsdel kan have så afgørende betydning.

Tjek vores anmeldelser inden du køber slips

Der er masser af muligheder for at få fingre i et nyt slips, både hvis du ønsker at købe et i en fysisk forretning eller på nettet. Handler du online kan du for eksempel overveje at lægge vejen forbi ASOS, som har en bred vifte af slips på hylderne, eller måske hos Bubbleroom. Du vælger selv.

Én ting er i hvert fald sikkert. Hvis du overvejer at købe et nyt slips – eller måske en hel samling – så er det vigtigt at vælge en forhandler med gode kundeoplevelser, så dit slipsekøb ikke bliver en skuffelse. Her på DanskeAnmeldelser har vi gjort arbejdet for dig og samlet en database over danske tøjforretninger med anmeldelser fra kunder, som har haft oplevelser hos dem.

Og så er det forresten ikke helt nemt at binde et slips, hvis man ikke er rutineret. Samvirke har lavet en video, som forklarer, hvordan du nemt får has på slipseknuden. Læs også, hvad Euromans moderedaktør har at sige om slipset, som han mener er “den mest voksne beklædningsgenstand, du kan iføre dig”.

God vind med dit slipseeventyr. Vi er sikre på, du kommer til at se knivskarp ud.

Mere Webshops