- Om
- 21 Aug 2023
- læsetid
- 5 minutter
Vi lever i en tid med store omvæltninger grundet klimakrisen og den globale opvarmning. De omstændigheder har også påvirket vores måde at rejse på. Færre og færre tager flyet, da det er CO2-tungt, og mange vælger nu tog- og bilrejser i stedet. Hører du til en af dem, som overvejer en bilferie med vennerne, familien eller dig selv, så følger her et par gode tips til at få skabt de optimale rammer for din eller jeres tur.
Underholdning for gæsterne på bagsædet
For dig der kører, vil der være rigeligt at se til under hele bilferien. Men for medpassagererne kan turen til tider blive lang, især hvis der tilbagelægges flere tusinde kilometer. Det er derfor vigtigt at sørge for, at der er lidt underholdning på rejsen. Eventuelt i form af portable højtalere, spil eller andet. Måske skiftes I til at køre således, at du også selv får tid til at nyde lidt underholdning, mens der tilbagelægges kilometer på Europas asfalt.
Tjek dækkene inden du kører
Før du overhovedet kører ud ad indkørslen, så er det vigtigt at få tjekket selve bilens rullende grundlag: dækkene. Nogle glemmer at skifte til sommerdæk, når vinteren og foråret er ovre, så det vil her være en fordel at tjekke, om der er brug for et dækskifte. Mens du er i gang, bør du også tjekke om dækket stadig er intakt og ikke er for slidt, ligesom det også er vigtigt kontrollere, at alle dæk har det rette dæktryk inden afrejse.
Olie, vand og fuld tank
Kører du en brændstofdreven bil, så er det naturligvis vigtigt, at der er benzin eller diesel nok til at komme godt ud over stepperne uden at frygte for at løbe tør for brændstof midt ude i ingenting. Fyld derfor bilen godt op og hav eventuelt en dunk liggende med ekstra benzin i bagagerummet for en sikkerheds skyld. Tjek også om der er tilpas vand på bilen, og at olien er, som den skal være. Så er du klar til at køre.
Få styr på ladestationerne
Foregår rejsen i en elbil, så kan det være en god idé at have tjekket op på ladestationer under rejsen. Det er ikke alle lande, der har et lige så udviklet ladestationsnet som eksempelvis Sverige, Danmark og Norge, så vær opdateret på situationen, så du undgår at gå i stå et sted på rejsen.
Husk soveposer eller dyner for overnatning i bilen
Kører du i en tilpas stor bil, eventuelt en stationcar af en art, så er det en glimrende idé at have dyner eller soveposer med. Især hvis I rammer et område, hvor det simpelthen er så smukt, at I gerne vil sove lidt ‘i det fri’. Har du soltag i bilen, så kan en stationcar næsten nærme sig status af et shelter under åben himmel. Slå bagsæderne ned, læg soveposerne ud i bilen og åbn soltaget for en nat under en smuk stjernehimmel på rejsen.
Nødrationer i bagagerummet
Planlægger du at køre langt og på strækninger, som måske ikke rummer så meget civilisation, så er det en god idé at have lidt nødrationer gemt i bagagerummet. Vand er her et must. Skulle bilen få motorstop eller skulle du opleve andre forhindringer, der stopper dig på rejsen, så er det altid vigtigt at have godt med vand med. Vandet kan også fyldes på bilen, hvis det viser sig, at du har glemt det inden afrejsen. Du kan også have lidt kiks eller dåsemad med, hvis det passer dig.
Fysiske landkort er stadig vigtige
Vi kan fikse stort set alt via vores mobile enheder i dag. Og vi fristes til at tro, at en mobiltelefon er nok til at finde vej på Europas landeveje og motorveje. Du kan dog hænde at ramme strækninger uden synderligt god dækning, eller du kan hænde at miste din telefon. I så fald er det vigtigt at have fysiske kort med i handskerummet, så man altid kan finde vej på den helt klassiske og gammeldags analog måde.
Tjek reglerne for udenlandsk kørsel
Der kan være visse regler for kørsel i de respektive lande, som du besøger. Nogle byer har eksempelvis indført forbud mod dieselbiler, andre steder kræver det et internationalt kørekort at køre bil i det pågældende land. Der kan også være regler om kørselsretning og lignende, som man med fordel kan læse op på inden afrejse.
Forbered dig med anbefalinger og anmeldelser
For at få det bedste ud af din bilferie, kan det også være nyttigt at researche og planlægge forud for turen. Det giver dig mulighed for at finde de bedste overnatningssteder, spisesteder og attraktioner langs din rute. Et godt sted at starte din research er på danskeanmeldelser.dk, hvor du kan finde en skattekiste af anmeldelser fra andre rejsende. Særligt under sektionen rejser oplevelser kan du finde masser af inspiration og anbefalinger til steder, der er værd at besøge. Med denne forberedelse kan du sørge for, at din bilferie bliver så vellykket og mindeværdig som muligt.