Bravo Tours

Bravo Tours - Anmeldelser og erfaringer

Gennemsnitlig bedømmelse
8.6 /10
Baseret på 43 anmeldelser
jun. 2023-jan. 2026
Stjernefordeling
511x
420x
37x
25x
10

Gennemsigtighed om anmeldelser

Oprindelse: Frivillige indsendelser: ingen invitationer efter køb, ingen belønning
Verifikation: ingen standard købsverifikation; grundlæggende kontroller mod misbrug
Moderation: spam/reklame/personoplysninger fjernes
Svar og indsigelse: virksomheden kan svare; brugere kan anmelde anmeldelser via "Anmeld anmeldelse"

Anmeldelser (43)

Kompenseret men rodet

Kommunikation

Stod midt i en ændring da en kollega tipsede mig om Bravo; jeg bookede via deres site, og det føltes nemt. Kundeservice reagerede og gav kompensation da noget manglede — lidt rod i responstider, men samlet set en solid løsning, tager gerne igen.

Myggeproblemet var værre end infoen

Kommunikation

hotellet ligger ved en sø, der er myg, og der er mange af dem. Det var det første jeg tænkte, da jeg stod i kø ved check-in og allerede var blevet stukket flere gange på få minutter. Det føles mærkeligt at være mere irriteret over manglende information end over selve myggene, men sådan var det for mig.

Indkøb af ferie

Kommunikation

Jeg tog kontakt til firmaet for at høre om vores hotel inden ferien. Jeg sagde klart, at vi havde specifikke behov, der skulle opfyldes, og at destinationen/hotellet ikke var så vigtig for os. Desværre holdt firmaet ikke deres løfte, og vores ophold levede ikke op til vores forventninger. Hotellet var ved at blive renoveret, og guiderne vidste ingenting om det, hvilket gjorde det svært for os at nyde opholdet. Efter at have talt med kundeservice, blev vi endda beskyldt for at lyve, hvilket var virkelig frustrerende. Alt i alt var oplevelsen skuffende, så jeg er nødt til at give en lav vurdering.

Opvarmet pool garanteret

Kommunikation

Vi ringede, inden vi bookede, fordi det var vigtigt for os, at poolen havde mindst 25 grader, så vores baby kunne bade. Vi forsikrede os om, at vi kunne booke et sted med opvarmet pool eller et andet sted, hvor vi var sikre på, at det var varmt. Kvinden i telefonen garanterede os, at børnepoolen i hvert fald ville være varm hen på eftermiddagen. Det var absolut ikke tilfældet. Selv vores største barn og os forældre frøs frygteligt i vandet. Vi gjorde guiderne opmærksomme på problemet, men deres svar var, at vi skulle skrive en mail til firmaet. Det har vi gjort, og nu har de ringet og sagt, at de ikke vil gøre noget, fordi det er ord mod ord, og de vil aldrig garantere noget. Damen siger endda, at deres gæster svømmer hver dag i poolen i disse dage. Hvad hjælper det, når vi kom hjem for 14 dage siden? Kort sagt, de prøver at få dig til at købe hos dem og beskylder dig for at lyve, når du kommer hjem! Hold jer væk!

Skriv din egen anmeldelse

Har du allerede en konto? Log ind

0.0
Betyg
Order
Service
Price
Delivery

Har du allerede en konto? Log ind

Om Bravo Tours

Ved hjælp af online bookingplatforme og apps, er det nu nemmere end nogensinde før, at bestille en ferie hjemmefra på blot få minutter. Men med så mange muligheder kan det være svært at finde ud af, hvilket hotel eller hvilken rejsearrangør man skal vælge. Derfor vender mange danskere sig mod anmeldelser fra andre rejsende, der tidligere har været på fantastiske ferier. Ved at læse anmeldelser fra tidligere kunder kan man nemlig få et uvurderligt indblik i kvaliteten af et hotel eller en rejsearrangør, så man kan træffe en informeret beslutning, før man bestiller en rejse. Kundeanmeldelser af rejseselskaber som Bravo Tours, giver et autentisk indblik i tidligere kunders erfaringer, hvilket står i stærk kontrast til flotte brochurer og reklamer. Anmeldelser giver en førstehåndsberetning om, hvad man kan forvente som kunde, når man bestiller en ferie. Denne autenticitet er afgørende for at træffe en informeret beslutning, især hvis man overvejer et hotel eller en rejsearrangør, som man aldrig har brugt før. 

Bravo Tours rejser

Bravo Tours er et dansk rejseselskab, der tilbyder ferier og en lang række forskellige rejseformer, til danske gæster. Gennem virksomheden kan man bestille rejser, der inkluderer flybilletter med afgang fra alle store danske lufthavne, herunder Københavns Lufthavn (Kastrup), Billund, Aalborg, og flere. Bravo Tours arrangerer ferier for rejsende og anvender i den sammenhæng anerkendte flyselskaber som Norwegian, Vueling, Emirates, KLM, SAS og mange andre, til at transportere rejsende til deres feriedestinationer.

Selskabet har specialiseret sig i pakkerejser, og tilbyder i den forbindelse mange forskellige rejseformer, der er tilpasset de rejsendes interesser og ønskede ferietype. Man kan blandt andet bestille en aktiv ferie gennem Bravo Tours, hvor man kan tage til særligt udvalgte destinationer, der tilbyder aktiviteter som padeltennis, surfing, yoga og sports resorts. Derudover kan man bestille klassiske solrejser, til dem der søger mod sol og strand, samt storbyferie, safari, oplevelsesferie, rundrejser og mange flere. Grupperejser for større eller mindre grupper kan også arrangeres af denne udbyder, hvis man er 10 personer eller mere, der rejser sammen. Bravo Tours kan sammensætte hele ferien, og sørge for at bestille alt fra flybilletter og hotel til restauranter og aktiviteter for gruppen.

Bravo Tours: Tenerife, Kreta og flere rejsedestinationer

Som rejsende med Bravo Tours har man et stort udvalg af forskellige rejsedestinationer tilgængelige, hvor virksomheden tilbyder en række hoteller og overnatningsmuligheder, der kan tilpasses ens interesser og budget. Eksempelvis kan man vælge all inclusive rejser, hvor alt kan afregnes og betales på forhånd, og både flybilletter, overnatning og måltider er inkluderet i prisen for alle rejsende. Vil man rejse til destinationer som Tenerife, Mallorca og Kreta, kan man bestille børnevenlige hoteller med swimmingpool, romantiske hoteller til par, aktive ferier på overnatningssteder med tennisbaner mm, samt mange flere. 

Bravo Tours afbudsrejser

Afbudsrejser, også kendt som “last minute-rejser”. dækker hos Bravo Tours over mange forskellige typer af billige rejser. Der vil i langt de fleste tilfælde være tale om rejser, der af forskellige årsager er blevet afbestilt af andre kunder, og derfor igen er blevet sat til salg til en stærkt reduceret pris. Denne type rejse er billig og der er faste rejsedatoer, med kort tid til afrejse. Blandt de mest populære afbudsrejser hos Bravo Tours, finder man afbudsrejser med all inclusive til destinationer som Tyrkiet, Mallorca og Lanzarote. 

Kontakt og kundeservice

Rejser kan bestilles direkte på bravotours.dk, hvor man yderligere kan oprette en kundeprofil under “min side”. Her gemmes rejseinformationer og andre vigtige oplysninger. Har man spørgsmål til sin booking, eller ønsker man hjælp til at vælge og bestille en rejse, kan man kontakte rejseselskabet på flere forskellige måder. Man kan ringe til deres kundeserviceafdeling, hvor man kan tale med rejsearrangører og guides, med ekspertise inden for forskellige feriedestinationer. Bravo Tours telefonnummer er: 70101077 og deres åbningstider er Mandag til Fredag fra 09.00 til 16.00, og Lørdag fra klokken 10.00 til 13.00.

Derudover kan man kontakte selskabet via e-mail, på følgende e-mailadresse: service@bravotours.dk. Man kan derudover udfylde en formular på deres hjemmeside, hvor man beskriver sin drømmeferie, sine ønskede rejsedatoer og afgangslufthavn og herefter vil en af virksomhedens rejsearrangører sammensætte et rejsetilbud, som man uforpligtende modtager.

Hvem er Bravo Tours Direktør?

Den administrerende direktør hos Bravo Tours er Peter Hornshøj, der også fik ideen til rejseselskabet, etablerede det og er i dag medejer. Den kommercielle direktør i selskabet er Gitte Søndergaard, som yderligere er medejer af rejseselskabet, og hun har været siden hun blev ansat i selskabet i 2013. Efter en konkurserklæring i 2020 fandt virksomheden nye ejere, og er i dag fuldt operationel igen.

Rejsearrangøren Bravo Tours blev etableret i 1998 på baggrund af et ønske om, at oprette et rejseselskab for danske kunder, men fokus på god kundeservice, tætte kunderelationer og dansktalende guideservices. Virksomheden har i dag hovedkontor i Herning og ifølge dem selv, rejser mere end 150.000 gæster med Bravo Tours årligt, til rejseselskabets 60 forskellige rejsedestinationer, I den forbindelse oplyser rejsebureauet, at de er Danmarks 3. største rejsearrangør.

Er Bravo Tours medlem af Rejsegarantifonden?

Virksomheden er medlem af Rejsegarantifonden, hvor man kan finde dem under medlemsnummeret 3320. Rejsegarantifonden er en privat institution, der kan hjælpe rejsende, hvis deres rejseselskab eller flyselskab går konkurs, mens de er afsted på ferie. Er man eksempelvis strandet i udlandet uden hjemtransport, kan man kontakte fonden, som kan hjælpe med at arrangere transport tilbage til Danmark for de rejsende.

Anmeldelser og erfaringer

To af de vigtigste faktorer at overveje, når man bestiller en ferie, er værdi for pengene og tillid til rejseselskabet. Langt de fleste af os har begrænset ferietid og budget og derfor betyder det meget, at ferien bliver vellykket og afslappende. Kundeanmeldelser kan give et indblik i kvaliteten af de faciliteter og tjenester, der tilbydes af et hotel eller en rejsearrangør, og hjælpe dig med at afgøre, om prisen er rimelig og ferierne lever op til en standard, man kan acceptere. Har du tidligere rejst med Bravo Tours? I så fald kan selv en kort anmeldelse fra dig her på siden hjælpe andre med at beslutte, om de også skal rejse med dette selskab, eller om de er bedre tjent med at finde en alternativ rejsearrangør.

Kontaktinformation

Bethaniagade 40

7400 Herning

Danmark

📧 service@bravotours.dk

☎ 70 10 10 77

🌐 www.bravotours.dk

Seneste opdatering: 2. januar 2026

Hjemmeside (Partnerlink)

Reklameoplysning: Nogle links er partnerlinks. Ved køb via dem kan vi modtage en provision – uden ekstra omkostninger for dig.

Menu