
DanCenter - Anmeldelser og erfaringer
jan. 2022-sep. 2025
Gennemsigtighed om anmeldelser
Oprindelse: Frivillige indsendelser: ingen invitationer efter køb, ingen belønning
Verifikation: ingen standard købsverifikation; grundlæggende kontroller mod misbrug
Moderation: spam/reklame/personoplysninger fjernes
Svar og indsigelse: virksomheden kan svare; brugere kan anmelde anmeldelser via "Anmeld anmeldelse"
Anmeldelser (23)
Indlæser anmeldelser...
Sommerhus på Læsø
Sommerhus på Læsø
ÆndringerHvis man kunne give 0 stjerner havde jeg gjort det. Bookede et ophold på Læsø med indtjekning kl 9, hvilket jeg også fik bekræftelse på. Da jeg havde betalt og ikke længere kunne opsige købet, fik jeg besked - kort tid før opholdet skulle starte, at de ændrede indtjekningstidspunktet til mellem kl 16-18, og at nøglen skulle hentes og afleveres 11 km fra feriehuset. Da vores ferie skulle være på gåben, kunne jeg i så fald regne ud, at vi som minimum skulle bruge rundt regnet 2 x 4 timer på at hente og aflevere nøglen retur. Jeg måtte derfor give 1000 kr for en færgeoverfart , hvor bilen kunne komme med. Så det fattigere og med en stor del af den første dag fjernet fra opholdet på vores ophold fra fredag til søndag. Trods 11 beskeder til dem omkring ønske til ændringer af opholdet, var de ikke til at hugge eller stikke i. De ville på ingen måder ændre indtjeckningstidspunktet eller være behjælpelige med at få opholdet til at lykkes. Jeg kommer ALDRIG til nogensinde at bestille noget gennem Dancenter igen Og anbefaler alle at holde sig langt langt væk fra dem..
Om DanCenter
Vi elsker vort land - og især om sommeren! Derfor (og muligvis lidt på grund af pandemien) viser undersøgelser, at rekord mange danskere har valgt at leje feriebolig hjemme i Danmark i sommeren 2021. En af de sommerhusudlejere, der har modtaget rigtig mange af bestillingerne er DanCenter. På denne side kan du læse om den erfarnesommerhus formidler.
Om DanCenter
DanCenter Sommerhusudlejning har formidlet ferieboliger i mere end 60 år, og har været med til at forme markedet, som vi kender det i dag. Stadig er DanCenter en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark. Formidler vil sige, at DanCenter ikke selv ejer sommerhusene. De formidler kontakt og kontrakt mellem ferieboligejere og gæster, der er interesserede i at leje en feriebolig.
DanCenter formidler ikke kun ferieboliger i det danske sommerland, men også i Sverige, Norge og Tyskland. Dog har virksomheden langt flest ferieboliger beliggende i Danmark i sortimentet.
DanCenter har 60 ansatte på hovedkontoret i København samt 100 ansatte fordelt på 28 lokalkontorer, så mange udlejnings lokationer vil have et DanCenter kontor i nærheden.
Produkter og Services
Gennem DanCenter kan man leje sommerhus næsten hvor det skal være. Virksomheden har nemlig aftaler med 8.000 ferieboligejere. DanCenter reklamerer med deres imponerende udvalg af sommerhuse. De mener at have alt fra romantiske små huse til store luksus sommerhuse med pool og andre moderne faciliteter til gavn for hele familien.
Sommerhusudlejning hører sig ikke kun sommeren til. DanCenter tilbyder udlejning af ferieboliger hele året rundt. Priserne dykker betydeligt uden for højsæsonen, hvilket ofte inspirerer DanCenters kunder til en weekend i det jyske, et par dage ved Vesterhavet eller et rummeligt alternativ til hotelværelset på forretningsrejsen. DanCenter foreslår også deres udlejnings løsninger til længere perioder for eksempel til når man skal flytte, udbedre en skade eller renovere. Man kan leje visse boliger i op til 4 uger ad gangen.
DanCenter tilbyder forskellige muligheder for rabat. Man modtager blandt andet 200 kr. som velkomst rabatkupon, når man tilmelder sig deres nyhedsbrev. Ved benyttelse af DanCenters sommerhusudlejning, får man også adgang til deres rabathæfte, der giver op til 25% rabat på udvalgte attraktioner og seværdigheder for eksempel dyreparker og museumsoplevelser. Nogle sommerhuse kommer med gratis feriedage i udvalgte perioder. På DanCenter.dk kan man også finde deres last-minute udlejningstilbud, hvor man kan spare op til 30%. Så skal man dog være klar til at tage afsted den kommende lørdag.
Ønsker man at sætte sin bolig til leje gennem DanCenter starter dette også på hjemmesiden. DanCenter oplyser, at sommerhusene markedsføres i 29 forskellige lande. Udlejningsprisen fastsættes af DanCenter og beregnes i forhold til udbud og efterspørgsel samt anden data.
Komplimenter, Klager og Tips til DanCenter
Hvad synes du om DanCenter? Hvis du har lejet feriebolig gennem DanCenter, været i kontakt med deres kundeservice, eller bare besøgt deres hjemmeside, kan du hjælpe andre feriegæster ved at efterlade en anmeldelse af din oplevelse med DanCenter. Er deres udvalg så stort som de skriver? Kan man let afbestille sin rejse, hvis man ikke kan tage afsted alligevel? Vi glæder os til at modtage din anmeldelse!
Kontaktinformation
Kategorier DanCenter
Relaterede virksomheder
Seneste opdatering: 14. september 2025
Hjemmeside (Partnerlink)Reklameoplysning: Nogle links er partnerlinks. Ved køb via dem kan vi modtage en provision – uden ekstra omkostninger for dig.




Kommentarer
Vær den første til at kommentere